23948sdkhjf

Stor international ordre til Hørning Parket

Hørning Parket har føjet endnu et spændende lufthavnsprojekt til cv’et – denne gang en stor ordre på trægulve til Queen Alia International Airport i Jordan.
Med ordren til Ammans nye internationale lufthavnsterminal i Jordan slår Hørning Parket sit navn fast som international leverandør af uopslidelige trægulve.

Lufthavnen er designet af Foster + Partners i London, og ordren er endnu en juvel i Hørning Parkets lange række af internationale prestigeprojekter, som desuden omfatter bl.a. Københavns Lufthavn, Operaen, Skuespilhuset og DR’s nye Koncertsal.

Leverancerne til Københavns Lufthavn hører fortsat til blandt Hørning Parkets fornemste referencer.

- De ældste dele af Hørnings leverancer til Københavns Lufthavn går tilbage til 1967. Gulvene ligger der fortsat og betrædes dagligt af op imod 50.000 rejsende, lyder det fra Hørning Parkets ejerleder gennem godt et år, Peter Mathiasen.

Leverancen til Københavns Lufthavn har dannet baggrund for mange andre leverancer til lufthavne i Norge, Sverige, Italien, Mexico – og nu altså Jordan.

produktion i fuld gang
Hos Hørning Parket er man stolte af samarbejdet med en af verdens førende arkitekter, Sir Norman Foster, og leverancen bidrager til at styrke Hørnings internationale anerkendelse.

- Det er ganske usædvanligt med den store interesse, der opstår ganske af sig selv, når flyrejsende bemærker de mange trægulve, vi har specialiseret os i at levere til internationale lufthavne. Vi får snesevis af henvendelser alene på den baggrund, og Københavns Lufthavn får selv så mange forespørgsler, at de har oprettet et afsnit om trægulvene på deres hjemmeside, fortæller Peter Mathiasen.

Gulvet til Jordan skal leveres allerede i maj, og produktionen er derfor i fuld gang i Resenbro, hvor gulvene fremstilles af specialister med mange års erfaring.

Hørning Parket blev udskilt fra Velcom/Jyde Port A/S i oktober 2011, og selskabet er kommet flot fra start. Både på hjemmemarkedet og på eksportmarkederne er der stor vækst, oplyser Peter Mathiasen.

Læs også: Hørning Parket skal stå på egne ben
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093