Støttekroner til arkitekttegnede udsigtspunkter
Arkitektkonkurrence i løbet af sommeren skal afgøre den endelige udformning for et projekt, som skal give udsyn over området omkring Filsø.
Efter i en lang årrække at have været drænet og opdyrket, genskabes Filsø som et naturområde af Aage V. Jensens Fonde, og nu tilføjes ankomstfaciliteter til stedet, der lever op til de eksisterende og kommende naturoplevelser.
- Det skal ske gennem ankomstfaciliteter, der lever op til områdernes enestående natur uden at gå på kompromis med dyre- og planteliv. Visionen er at skabe attraktive destinationer for både lokale borgere og turister, siger Christian Andersen, projektleder i Realdania.
I løbet af sommeren følger arkitektkonkurrencer om den endelige udformning af de forskellige landskabelige indgreb, og til efteråret gennemføres et fælles udviklingsforløb for de involverede kommuner, bygherrer og arkitekter i de i alt 10 støttede projekter.