Totalrenovering af natvarmestue
Kirkens Korshærs natvarmestue på Nørrebro er med støtte fra Realdania blevet totalrenoveret. Både de arkitektoniske og funktionelle værdier i huset er bragt i orden.
- Vi synes at huset både rummer en særdeles sympatisk aktivitet, og har nogle bevaringsværdige arkitektoniske kvaliteter, som understøtter kvarterets fysiske identitet. Samtidig ligger projektet i tråd med Realdanias indsats for social bæredygtighed, siger projektleder Eske Møller, Realdania.
Også udvendigt har huset i Stengade fået et stort løft. Facaden er istandsat med blandt andet isætning af nye vinduer og en opdatering af indgangsforholdene.