23948sdkhjf

Byggede lige et træhus: CLT-workshop med rejsegilde

CLT fra østrigske KLH er fortsat det eneste svanemærkede konstruktionsmateriale på det danske marked. Det importeres af CLT Denmark, som også har sat sig for at udbrede kendskabet til CLT, som en del af virksomhedens målsætning om at øge anvendelsen af CLT.

- Der er nemlig to markante udfordringer, som dansk byggeri har brug for at finde svar på. Det er løsninger for klimaet og en mere lean byggeproces. Begge dele får man med CLT, pointerer Per Thomas Dahl, der hos arkitekterne Martha Lewis og Mikael Skadborg i sidste uge var vært ved en workshop om CLT, som foregik samtidig med, at parrets sommerhus rejste sig i landskabet ved Kalundborg.

Huset blev bygget parallelt med workshoppen, og inden aften stod huset med dæk, ydervægge, skillevægge og tag – klar til montering af vinduer, døre og tagpap på dag to.

 Klimamæssige fordele

Der var på forhånd 60 pladser til workshoppen og mange har meldt om interesse for at deltage ved lignende arrangementer fremover. Den store interesse skyldes dels interessen for de klimamæssige fordele, der er ved at bygge mere i træ. De positive CO2-egenskaber matches ikke af noget andet materiale, og derfor vil vi blive nødt til at anvende mere træ i byggeriet.

- CO2-optaget i træ giver naturligvis nogle objektive fordele, som også nyder bred anerkendelse. Det er også velkendt, at træ giver et godt, behageligt og komfortabelt indeklima. Den viden fornemmer jeg, at arkitekter, ingeniører, bygherrer og entreprenører har samlet op. Spørgelysten var da også meget mere praktisk tænkning om processen ved at bygge i træ, siger Per Thomas Dahl.

 Mere ukompliceret og lean byggeproces

CLT Denmark har i løbet af det sidste år mærket en øget interesse for at hoppe med på vognen om mere træ i byggeriet. Det afspejler sig også i byggeriet generelt.

- Det er gået op for entreprenører og ingeniører, at der kan høstes store fordele i selve byggeprocessen. Træ er et meget let konstruktionsmateriale, der rationaliserer transporten og giver en mere sikker, mindre larmende og håndterbar byggeproces, som fremhæves af håndværkerne på byggepladserne. Det betyder en mere ukompliceret og lean byggeproces, som der er store økonomiske potentialer i at raffinere, fortæller Per Thomas Dahl.

Det er også baggrunden for, at virksomheden har sat sig for at arbejde med videndeling om især processen ved at bygge i træ. Blandt andet differentierer CLT sig fra mere traditionelle trækassetter, idet for eksmempel fugt ikke ophobes i materialet.

- Nu skal byggeriet i Danmark lære at bygge i træ, som i landene omkring os, og interessen er stor. Det er gode nyheder for såvel klimaet som byggeriets produktivitet, fremhæver Per Thomas Dahl.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094