23948sdkhjf

MT Højgaard-firma sælger fra for 167 millioner

MT Højgaard Holdings forretningsenhed Ajos sælger alle aktiviteter inden for skure, byggepladsindretning og midlertidige installationer til udlejningsvirksomheden CP ApS.

Salgsprisen er aftalt til 167 mio. kr. Handlen har virkning fra 1. oktober 2021, oplyser MT Højgaard Holding i en selskabsmeddelelse.

Handlen omfatter en række specialiserede medarbejdere på lokationer i Køge og Vejle samt alt materiel, inklusive cirka 1.400 kontor- og skurvogne samt containere og cirka 150 enheder i ordre. I 2020 havde aktiviteterne en omsætning på 51 mio. kr., og en lignende omsætning ventes i 2021. 

Ajos' svanemærkede ambitioner

Adm. direktør i Ajos, Ole Wamsler, fortalte i et interview med Licitationen mere om firmaets planer om svanemærket byggeri i forbindelse med, at firmaet i december sidste år opnåede licens til netop at opføre svanemærkede byggerier med sine pavillonmoduler.

Pavillonfirma sætter Svanemærket på sine byggerier: – Vi vil være foran kurven

– Efter frasalgene af flere afdelinger det seneste år tager vi nu det sidste skridt og fokuserer udelukkende på de bæredygtige pavillonløsninger, som er et område med rigtig gode vækstudsigter, siger Ole Wamsler, adm. direktør i Ajos, og påpeger, at specialiseringen giver mulighed for at foretage de investeringer, der er nødvendige for at imødekomme den stigende efterspørgsel. 

Frasalget giver Ajos mulighed for at fortsætte udviklingen af virksomhedens bæredygtige pavillonløsninger, der blandt andet anvendes som midlertidige skoler, institutioner, kontorer, kantiner, klinikker, beboelse eller til genhusning i forbindelse med store renoveringsprojekter. 

Pavillonerne, der produceres af søstervirksomheden Scandi Byg, kan bygges sammen i stort antal og i flere plan og tilpasses til den enkelte funktion.

Ajos og Scandi Byg indgik i foråret i år en samarbejdsaftale, hvor førstnævnte forpligter sig til at aftage moduler for et ikke oplyst minimumsbeløb fra Scandi Byg, mens modulbyggeren til gengæld skal sikre, at der altid er forudproduceret modulbyggeri, som Ajos så kan plukke fra i forbindelse med deres udlejning.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078