23948sdkhjf

Østjysk ventilationsproducent styrker sig med nyt samarbejde

Fra 18. september indgår Venti AS et nyt samarbejde med det finsk/estiske selskab ETS Nord, som blandt andet indebærer, at Venti overtager selskabets danske aktiviteter.

Venti producerer og sælger produkter til ventilations- og VVS-branchen i Norden. ETS Nords primære beskæftigelse er ligeledes produktion samt design og salg af ventilationsudstyr og tilbehør. ETS Nord opererer primært i Norden og er markedsledende i Finland.

Med opkøbet får Venti nu mulighed for at disponere over en portefølje af tekniske produkter, som supplerer det nuværende sortiment. Desuden sikrer samarbejdet et langt bredere produktprogram på kanaldelen, da Venti nu blandt andet vil kunne tilbyde et komplet rustfri program.

Alt i alt betyder den nye aftale, at Venti vil kunne gå til kunden med en endnu mere helstøbt produktportefølje på både teknik- og kanalsiden.

Værdiskabende ventilationsprodukter

Hos Venti ser man en stor værdi i ETS Nords store passion for produktionen af ventilationsløsninger:

- Vi har en dybt rodfæstet baggrund inden for teknologi, siger ETS Nords grundlægger Urmas Hiie, og forklarer, hvorfor ETS Nord er på forkant med udviklingen.

- Vi griber udfordrende, komplicerede produktionsmetoder, der gør det muligt for os at designe og producere ting, der for 10 år siden virkede nærmest utopiske.

Match på kvalitet og værdier

Også ETS Nords ambitiøse tilgang til bæredygtighed falder helt i tråd med ambitionerne og kerneværdierne hos Venti. Hos ETS Nord følges kvalitets- og miljøpolitik nøje af koncernens topledelse, og virksomheden er meget opmærksom på de miljømæssige påvirkninger i relation til deres aktiviteter.

ETS Nord forklarer selv, at de sammen med deres medarbejdere og samarbejdspartnere ønsker at inspirere verden med innovative produkter og skabe en ny og bæredygtig fremtid for indendørs komfort.

Søren Lindahl, direktør i Venti, forklarer selv samarbejdet således:

- Både målet om at sikre den gode luftkvalitet og et sundt indeklima, passionen for innovation og teknologi samt grundtanken om pålidelighed og troværdighed i forhold til kunden er tydelige lighedspunkter i forhold til os i Venti.

- Desuden har både vi i Venti og ETS Nord en klar ambition om hele tiden at udvikle arbejdsprocesser i en mere bæredygtig retning, og begge parter brænder for at inkorporere klimavenlige tiltag, hvor det er muligt. Helt konkret styrker aftalen vores måde at være til stede i markedet på, med mere komplette løsninger og flere produkter af høj kvalitet, tilføjer han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.268