23948sdkhjf

Bygma-vækst tæt på milliarden

Et offensivt 2011 sluttede med en omsætningsfremgang på 900 mio. kr. hos byggemarkedskæden Bygma.
Efter markant nedgang i både omsætning og indtjening under krisen kom Bygma tilbage på vækstsporet i 2011.

Omsætningen blev øget fra 3.912 til 4.810 mio. kr., mens resultatet på bundlinjen voksede fra 66,8 til 88,3 mio. kr. efter skat. Omsætningsmæssigt forløb året bedre end ventet, mens resultatet er i overensstemmelse med tidligere udmeldinger.

Overskudsgraden ligger uændret på 2,6, og dermed er der fortsat et godt stykke vej til niveauet fra tiden før krisen, hvor Bygma bl.a. i 2006/07 realiserede en overskudsgrad på hele 7,6.

Tror på lille fremgang i 2012
Regnskabsåret 2011 blev særdeles offensivt for Bygma med opkøb af trælaster og tømmerhandler. Pr. 1. marts blev Kroers Tømmerhandel A/S med fem forretninger overtaget, og senere på året blev denne investering fulgt op med køb af Jernbolaget Bygg & Industri i Sverige og Húsasmiðjan i Island. I begyndelsen af 2012 har Bygma endvidere overtaget ACS Trælast med to afdelinger på Amager.

Bygma er gået ind til det nye regnskabsår med en forventning om, at krisen nu omsider har ramt bunden.

- For hele 2012 forventes en svag stigning i det samlede aktivitetsniveau i koncernens geografiske handelsområder indenfor den professionelle sektor og til den private forbruger. På basis af denne baggrund, og de foretagne virksomhedsopkøb, forventes en nettoomsætning og årets resultat i koncernen på et lidt højere niveau end sidste år, skriver Bygma-ledelsen i sin årsberetning.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079