23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til byggebranchen, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Aktieselskabet Trigon
Lars Bøgh Olsen er indtrådt i bestyrelsen hos Aktieselskabet Trigon (kilde: Børsen)

Aktiselskabet Trigon er et nordjysk entreprenørselskab med hjemsted i Frederikshavn.

Dansk Landskabsarkitektforening
Karen Sejr er blevet udnævnt til formand for Dansk Landskabsarkitektforeningen (DL) med godt 700 medlemmer.

Læs også: Dansk Landskabsarkitektforening får ny formand

Enemærke & Petersen A/S
Jørgen Enegaard Nicolajsen er indtrådt i bestyrelsen hos Enemærke & Petersen A/S i stedet for Kristian May. Samtidig er han blevet udnævnt til bestyrelsesformand (kilde: Børsen).

Enemærke & Petersen A/S er en mellemstor entreprenørvirksomhed, som arbejder i hoved- og totalentrepriser og i partnering.

Glascom
Glasgrossisten fra Slagelse har åbnet lager- og salgskontor i Låsby ved Aarhus med Poul Erik Winther som afdelingsleder og ansvarlig for opbygning af de jyske aktiviteter.

Læs også: Glasgrossist etablerer sig i Jylland

Grontmij A/S
Christiaan Michiel Jaski, Holland, er indtrådt i bestyrelsen hos Grontmij A/S i stedet for Sylvo Thijsen, Holland. Samtidig er Frits Vervoort, Holland, tiltrådt som næstformand (kilde: Børsen).

H.S. Hansen A/S
Anders Skipper er indtrådt i bestyrelsen hos H.S. Hansen A/S i stedet for Morten Lund (kilde: BIQ.dk).

H.S. Hansen A/S er en dansk facadeentreprenør.

H+H Danmark A/S
Jesper Gert Hansen er indtrådt i bestyrelsen hos H+H International A/S i stedet for Henrik Dietrichsen. Samtidig er Michael Troensegaard Andersen tiltrådt som bestyrelsesformand (kilde: Børsen).

Idealcombi
Henrik Brinch er ansat som afdelingsleder for Idealhuset Aarhus, der er fabrikkens nye store showroom. Han er 49 år og har de sidste otte år været ansat på Teknologisk Institut bl.a. som auditor ved Dansk Vindues Certificering.

Læs også: Idealcombi har sit Aarhus-team på plads

Ramirent
Johnny Jørgensen er tiltrådt som fleet manager hos Ramirent Fleet i Danmark. Tidligere Fleet Manager Frank Ramstedt fortsætter i Ramirent Fleet som produktchef.

Ramirent er en af de største udlejningsvirksomheder i Danmark, og virksomhedens kunder omfatter entreprenørbranchen, industrien, den offentlige sektor samt mindre, selvstændige håndværksmestre.

Saint-Gobain Distribution Denmark
Morten Kristensen er blevet udpeget til salgsdirektør for Zupply-divisionen hos Saint-Gobain Distribution Denmark (kilde: Børsen).

Sjælsø Gruppen A/S
Torben Black fratræder i efteråret 2012 sin stilling som CFO hos Sjælsø Gruppen A/S.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079