23948sdkhjf

Millioner til Egtved

En tredjedel af budgettet til renovering og nyindretning af Egtved Bymidte er på plads med tilsagn om 2,3 millioner kroner fra Ministeriet for By Bolig og Landdistrikter.
Udviklingen af Egtved Bymidte er nu 2,35 mio. kr. nærmere målet.

Vejle Kommune har modtaget et brev fra Ministeriet for By Bolig og Landdistrikter med det, der kaldes ”reservation af udgiftsramme” på 2,35 mio. kr. ud af et samlet budget på 7,05 mio. kr. til renovering af Egtved Midtby.

Det betyder, at pengene er afsat på statens budget. For at de kan komme til udbetaling, skal kommunen komme med 4,7 mio. kr. svarende til 2/3 af det samlede budget for projektet.

Konkretiseres i 2013
Pengene skal bruges til renovering og nyindretning af gader og grønne områder i Egtved Midtby. Hvad der præcist skal ske, skal Teknik & Miljø nu til at finde ud af sammen med borgerne og udviklingsrådet i Egtved.

- Det næste år vil gå med at konkretisere planerne på en række møder med beboere og erhvervsdrivende i Egtved. Lovgivningen og den ansøgning, som vi har lavet i samarbejde med Egtved Udviklingsråd, sætter rammerne for arbejdet, forklarer byplanlægger Søren Nellemann fra Teknik & Miljø.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089