23948sdkhjf

To temaer i fokus hos Dansk Byggeri

Energi og klima er udset som de store fremtidige markeder for byggeriet. De to temaer sættes i fokus på Dansk Byggeris årlige temakonference i næste måned.
Dansk Byggeri holder vanen tro temakonference i forlængelse af sit repræsentantskabsmøde den 10. maj.

Konferencen har i år fokus på klima og energi, der forventes at blive bygge- og anlægsbranchens store fremtidige arbejdsområde

- Vi skal ganske enkelt levere svar på udformning af de huse danskerne skal bo i og de byggematerialer og komponenter, som branchen skal benytte fremover. Samtidig er der en stor opgave i at gøre de eksisterende bygninger mere effektive i forhold til at forbruge energi, forklarer Vibeke Gaardsholt, Dansk Byggeri, som optakt til årets temakonference.

Ministre inviteret til dialog
På Årsdagen er der også lagt i posen til anlægsbranchen, der har udsigt til masser af opgaver med vindmølleparker, kystsikring og omlægning af vores infrastruktur, der hvor klimaforandringer spiller ind.

- Vi har derfor inviteret såvel klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard som miljøminister Ida Auken, der på hver deres område får mulighed for en fremadrettet dialog med bygge- og anlægsbranchen om løsninger på de fremtidige udfordringer, siger Vibeke Gaardsholt.

På Dansk Byggeris repræsentantskabsmøde siger den hidtidige formand Halldór P. Ragnarsson farvel til formandstitlen og fortsætter som mening medlem af bestyrelsen. Bestyrelsen indstiller advisor Niels Peter Pretzmann som ny formand.

Læs mere om programmet for Årsdagen og tilmelding på Dansk Byggeris hjemmeside
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093