23948sdkhjf

Rejsegilde på Skjerns nye lægehus

Hansen & Larsen A/S er entreprenør på Skjerns nye lægehus på små 1.120 m², som fejrer rejsegilde den 17. april.
- Skjerns læger glæder sig over, at det grundige forarbejde sammen med Region Midtjylland, Ringkøbing-Skjern Kommune og Hansen & Larsen A/S nu bærer frugt. Vi får de perfekte rammer for at kunne tilbyde borgerne i Skjern-området de nære sundhedstilbud sammen med gode samarbejdsparter på blandt andre Sundhedscenter Vest, i hjemmeplejen og hos fysioterapeuterne, siger praktiserende læge Lars Foged på vegne af Skjern Lægerne.

Særligt den centrale placering i Skjerns gamle politistation glæder Lars Foged, som mener, at bygningen ligger perfekt i forhold til ældre borgere og den hurtige fysiske kontakt til skoler, plejehjem og tandlæger m.v.

Når lægehuset åbner, vil det kunne rumme op til syv praktiserende læger, to uddannelseslæger, to sygeplejersker, en bioanalytiker, fem deltidssekretærer og en psykolog.

Klar til indflytning i november
Entreprenørfirmaet på projektet er Hansen & Larsen A/S. Kommunen overtager ejendommen pr. 1. november 2012, hvor ejendommen kan tages i brug som lægehus. Købet af ejendommen finansieres blandt andet gennem en bevilling fra staten på 15 millioner kroner.

Selve renoveringen finder sted på alle tre etager, ligesom der etableres en tilbygning, der får det samlede bebyggede areal op på næsten 1.120 m².

Lægehuset står klar til brug til november, men i første omgang er der rejsegilde, og det sker på tirsdag den 17. april på Bredgade 34 kl. 15.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078