23948sdkhjf

Spaden i jorden til unikt Multicenter

Byggeriet på Præstøs nye multicenter, som CG Jensen, Cubo Arkitekter, Force4, Wissenberg og HJ Landskab har fået til opgave at bygge, er netop gået i gang.
Onsdag den 11. april tog borgmester Henrik Holmer det første spadestik til det nye Multicenter i Præstø.

Når multicentret i slutningen af 2013 står klar til brug vil det samle ældrepleje, sundhed og idræt under ét tag.

- Multicenteret bliver et unikt byggeri, og det første sted i Danmark med servicefunktioner som sammensmelter ældrecenter, sundhedscenter og idrætscenter. Det bliver et multicenter, der summer af liv i alle aldre, og hvor brugerne af de forskellige servicetilbud påvirker og beriger hinanden, sagde Henrik Holmer ved arrangementet.

Åbent hus med 6.400 m²
Kommunalbestyrelsen besluttede i 2010 at afsætte 90 mio. kr. til at opføre Multicenteret. Baggrunden for det nye center er, at Vordingborg Kommune efter kommunalreformen overtog flere opgaver inden for sundhedsområdet, hvilket udløste et yderligere behov for en udbygning og forbedring af lokaleforholdende til servicetilbud i Præstø-området.

Multicentret bliver et venligt og imødekommende hus på cirka 6.400 m². Husets fællesfunktioner, som rummer cafe- og mødefaciliteter, samles i et centralt cirkulationsområde - husets hjerte. I landskabet forstærkes forbindelserne mellem Multicenteret, skolen, byen, boldbanerne og byens eksisterende stisystemer.

Multicenteret opføres af entreprenørfirmaet CG Jensen A/S fra Glostrup sammen med arkitektfirmaerne Cubo Arkitekter A/S samt Force 4 Arkitects, Wissenberg og HJ Landskab
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094