23948sdkhjf

Rejsegilde på halvmåne med udsigt

Boligkontoret Danmark og Halsnæs Boligselskab har netop afholdt rejsegilde på de 22 ældreboliger Fyrrenæsly i Lynæs ved Hundested.
Med udsigt over Isefjorden udenfor Hundested blev der i går den 10. april fejret rejsegilde på ældreboligerne Fyrrenæsly. Det skriver dinby.dk.

Vært ved arrangementet var bygherre Halsnæs Boligselskab og Boligkontoret Danmark.

Arkitekt og totalrådgiver på byggeriet, som har form som et trekvart cirkelslag, er Domus Arkitekter. Fyrrenæs’ bruttoareal er på 1.543 m² og rummer 22 ældreboliger. Med tiltag som optimering af klimaskærm, solafskærmning, varmepumpe og solceller bliver byggeriet lavenergiklasse 2015.

Privatliv og fællesskab
Bygningens særlige form betyder, at beboerne kan vælge privatlivets fred på terrasser i halvcirklens yderside, eller fællesskab med de øvrige beboere ved at opholde sig i fællesarealerne i det fælles gårdrum.

Byggeriets facade er optimeret i forhold til dagslys, solindfald og udsigt. Således sikres hver bolig store glaspartier fra gulv til loft, der tillader, at naturen og dagens gang opleves på tætteste hold inde fra boligen. Det skriver Domus Arkitekter på firmaets hjemmeside.

- Arkitekturen tager højde for, at det er ældreboliger, som skal være rare at bo i. Det har været det vigtigste i opførelsen, og det synes jeg også, at resultatet viser. Man kan både holde øje med hinanden samtidigt med, at man kan gå ind i sin bolig og være privat, fortæller Erik Andreasen fra Boligkontoret Danmarks Byggeafdeling Øst til dinby.dk.

HHM A/S entreprenør på ældreboligerne. Ingeniør er Danakon A/S og Gert Carstensen A/S, mens landskabsarkitekt er Lassen Landskab A/S.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079