Jönsson indleder arena-byggeri i Roskilde
En ny multihal med plads til ca. 3.000 tilskuere er på vej i Roskilde, hvor byggefirmaet Jönsson nu så småt er klar til at stikke spaden i jorden.
Bag byggeriet står Herlev-virksomheden Jönsson A/S, der vandt totalentreprisen i en omvendt licitation med et fast budget på 42 mio. kr.
- Vi er klar til at gå i jorden. Produktionen af de bærende stålkonstruktioner er i gang, siger byggeleder Christian Wæver, der har kørt gravemaskinerne i stilling til den markante udvidelse og nyindretning af Roskildehallerne.
[b]Ny og åben profil[/ b]
Foruden opførelse af en ny multihal med nye klub- og omklædningsfaciliteter omfatter projektet etablering af nye grønne åndehuller omkring et nyt caféområde samt et nyt fælles strøg, der skal forbinde nyt og gammelt til en dynamisk helhed.
- Udvidelsen af de gamle Roskildehaller, der ejes af Roskilde Kommune og drives af Roskilde Kongres- og Idrætscenter, har stået længe på ønskesedlen, og med projektet får Roskilde en ny multihal med plads til ca. 3.000 tilskuere.
- Men samtidig tilføres det bynære center en helt ny og åben profil, der indbyder til fællesskab og socialt samvær – uanset om det gælder den daglige motion og internationale sportsarrangementer, koncerter og kulturarrangementer eller kongresser, udstillinger og messer, fortæller Christian Wæver.
[b]Teleskop-tribune på 64 ton[/ b]
Den nye multihal opføres som lavenergiklasse 2015-byggeri med højisoleret klimaskærm, store sydvendte vinduespartier, solceller og varmegenvindingsanlæg.
Hallen udstyres med glasfacader i grundplanet ud mod det offentlige rum og kommer blandt andet til at indeholde en stor teleskop-tribune med 24 stolerækker.
- Tribunen fylder en hel håndboldbane, når den er foldet ud, men den kan stå på et par rækker, når den ikke er i brug. Til gengæld vejer den godt 64 ton, og med en placering ovenpå kælderen, er kravene til armering betydelige, slutter Christian Wæver.