23948sdkhjf

Parallelle arbejder skærer adskillige år af opgradering af Aarhus’ banegård

Planerne for ombygningen af Aarhus Hovedbanegård i forbindelse med den igangværende elektrificering af jernbanenettet rykker et skridt nærmere. Med en ny helhedsløsning lægger Banedanmark op til, at de forskellige projekter klares på to – tre år i stedet for de oprindelige syv – otte år. 

Banedanmark er klar med en supplerende VVM-undersøgelse relateret til projektet ”Ombygning af Aarhus H”, der viser, hvordan banegården i Danmarks næststørste by elektrificeres, så den er klar til de første klimavenlige el-tog fra december 2026. 

Helhedsløsningen indebærer, at der ved siden af elektrificeringen blandt andet skal hastighedsopgraderes, fornyes spor, forlænges perroner samt udrulles et nyt digitalt signalsystem på Aarhus H. Denne fremtidssikring af banegården er lagt i perioden fra slutningen af 2024 til begyndelsen af 2027. Banedanmark tilrettelægger opgraderingen således, at de forskellige projekter udføres parallelt med hinanden. 

Den korte intensive byggeperiode vil medføre gener, men - fremhæver Banedanmark - borgere i Aarhus undgår at ligge i byggerod i mange år frem.

Når Aarhus H er elektrificeret, bliver det muligt at begynde udfasning af dieseltog til fordel for mere klimavenlige og mindre støjende el-tog på banegården i Aarhus.

Den supplerende miljøkonsekvensrapport er nu i høring fra til den 10. august 2021.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156