23948sdkhjf

Igen overskud hos Uggerly Installation

Installatør-virksomheden havde også i 2011 et pænt overskud. Investeringer i VVS-afdelingen og nyt kontor i Birkerød kostede dog på bundlinjen.
Årsrapporten for 2011 fra Uggerly Installation A/S viser, at nettoomsætningen var steget med 11 % i forhold til 2010.

Der var igen et millionoverskud i selskabet. Mere præcist på 3,52 mio. kr., hvilket dog var 1,5 mio. kr. mindre end året før. Med blik for konkurrencen på markedet og udgifter forbundet med selskabets ekspansion betegnes resultat af selskabets ledelse som værende tilfredsstillende.

Bruttofortjenesten var på 74,52 mio. kr. mod 64,74 mio. kr. i 2010. Resultatet af den primære drift blev 4,4 mio. kr. mod 6,5 mio. kr. året før.

Ekspansion på flere fronter
2011 så Uggerly Installation udvide på flere fronter. VVS-aktiviteterne blev udvidet kraftigt, især i Aalborg-området. Selskabets el-del udgør dog 70 % af omsætningen.

Selskabet åbnede også i 2011 en ny afdeling i Birkerød. Den supplerer de eksisterende aktiviteter i Aalborg og Ringsted.

Det gennemsnitlige antal heltidsansatte i selskabet var 145, 12 mere end i 2010.

Overskud i alle afdelinger i 2012
- Selskabet har ved indgangen til 2012 sin historiske største ordrebeholdning, dog er mange af ordrene hjemtaget til forholdsvis lave dækningsgrader, lyder det i årsrapportens ledelsesberetning.

I 2012 forventer man et positivt resultat for alle afdelinger inkl. VVS og afdelingen i Birkerød.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.124