Langvarigt arbejde i Odense
15 års arbejde med vedligeholdelse af Odense bys veje, stier og pladser sendes nu i udbud.
Udbuddet gennemføres som omvendt licitation. Der skal forventes virksomhedsoverdragelse af 4-10 medarbejdere.
Vedligeholdelsen omfatter:
• Kørebaner, vedligeholdelsesklasse 1: ca. 272 km
• Kørebaner, vedligeholdelsesklasse 2: ca. 151 km
• Kørebaner, vedligeholdelsesklasse 3: ca. 203 km
• Stier: ca. 350 km
• Fortove: ca. 865 km
• Pladser: ca. 140 000 m²
Vedligeholdelse af asfaltbelægninger baseres på en fleksibel funktionskontrakt. Vedligeholdelse af brolagte arealer baseres dels på en basisvedligeholdelse, en asfaltinitieret fornyelse og en funktionsbaseret vedligeholdelse. Til opgaven hører også reprofilering af rabatter, nymarkering på kørebaner, vedligeholdelse af rendestensriste samt supplerende opgaver relateret til hovedopgaverne.
Opgavens samlede værdi løber op i anslået 450 mio. kr. Kontrakten strækker sig fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2027.
Fristen for at afgive bud er den 23. april 2012.
Læs mere under Licitationer her på Building Supply.