23948sdkhjf

Københavnsk byggepartnerskab opfører botilbud til 71 millioner

Byggestarten er netop gået til 24 helt nye boliger i Valby til unge med udviklingshandicap. Det skriver Københavns Kommune Økonomiforvaltningen i en pressemeddelelse. 

Københavns Kommunes strategiske partner DSP Plus, der består af entreprenør Jakon, Rørbæk og Møller Arkitekter, EKJ rådgivende ingeniører samt Schul Landskabsarkitekter, udfører projektet. 

Projektet har en anlægsbevilling på cirka 71 mio. kr.

Nybyggeri og renovering af bevaringsværdig bygning

Beboerne, som i dag bor på Stubmøllervej i Sydhavnen, kan i den grad se frem til en bedre bolig, når de flytter til det nye bosted i Smedestræde i Valby. Her får de 24 spritnye boliger eget bad og toilet. Der etableres også to fælleskøkkener, hvor de unge kan mødes, og hvor der blandt vil være forskellige sociale aktiviteter og fælles madlavning. 

Fakta om byggeriet

  • Københavns Kommunes strategiske partner DSP Plus udfører projektet. Plus består af entreprenør Jakon A/S, Rørbæk og Møller Arkitekter A/S, EKJ rådgivende ingeniører samt Schul Landskabsarkitekter.
  • Botilbuddets indretning er udviklet i tæt samarbejde med Socialforvaltningen og Foreningen LEV, en interesseorganisation for mennesker med udviklingshandicap.
  • Anlægsbevilling på ca. 71 mio. kr.

Byggeriet omfatter renovering af en bevaringsværdig bygning og en ny tilbygning. Der er fokus på indeklima, bedre tilgængelighed og bedre mulighed for privatliv på det nye bosted. Både boligerne og fællesarealerne indrettes, så der er mulighed for at opsøge det sociale liv og kunne trække sig tilbage i roligere omgivelser. Konkret betyder det blandt andet, at der er gode lyd- og lysforhold i boliger og fællesarealer.

Byggeriet har også fokus på bæredygtighed, hvorfor materialer fra nedrivningen vil blive genbrugt til blandt andet nye møbler og inventar. Samlingsstedet Kraftværket, som driver job- og skoleaktiviteter for borgere med handicap, har allerede lavet de første lamper og borde af genbrugte materialer. 

Botilbuddet forventes at stå klar til indflytning i foråret 2023.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093