23948sdkhjf

To nye sundhedshuse på trapperne

Region Nordjylland bruger mere end 130 mio. kr. på at bygge nye sundhedshuse i Brønderslev og Sæby. Næste skridt er at finde totalrådgivere.
Borgerne i Brønderslev og Sæby kan snart se frem til nye sundhedshuse.

Region Nordjylland indbyder nu interesserede totalrådgivere til at ansøge om prækvalifikation til de to byggeprojekter, der har en samlet økonomisk ramme på 131 mio. kr. ex. moms.

Sundhedshus i Sæby
Udgangspunktet for byggeriet af et nyt sundhedshus i Sæby er etablering af et byggeri til praktiserende læger og kommunale sundhedsfunktioner.

Det nye byggeri tænkes opført som et 2-etagers byggeri med et samlet areal på ca. 3.200 m². Byggeriet skal indeholde behandlerrum til ni praktiserende læger, lokaler til tilhørende personale, samt lokaler til uddannelseslæger.

Endvidere skal byggeriet indeholde Frederikshavns Kommunes Sundhedscenter, hjemmesygeplejersker tilknyttet lokalområdet og øvrige kommunale sundhedsrelaterede opgaver. Derudover skal der etableres fællesarealer til ankomst, venteområde, laboratorium samt administrations- og personalefaciliteter.

I forbindelse med nærværende projekt skal der desuden etableres nødvendige udendørs faciliteter såsom adgangsveje, p-pladser, udendørs belysning samt rekreative udendørsarealer til ophold. Den samlede anlægsudgift for projektet er foreløbigt anslået til 45 mio. kr. ex. moms.

Sundhedshus i Brønderslev
Udgangspunktet for byggeriet af et nyt sundhedshus i Brønderslev er etablering af et byggeri til praktiserende læger, speciallæger og kommunale sundhedsfunktioner.

Det nye byggeri tænkes opført som et 2-etagers byggeri med et samlet areal på ca. 5.000 m². Byggeriet indeholder behandlerrum til 10 praktiserende læger og 4 speciallæger, herunder en børnelæge, en hudlæge, en øjenlæge samt en øre-næse-halslæge. Derudover skal det rumme behandlerrum og lokaler til tilhørende personale for både praktiserende læger og speciallæger, samt lokaler til uddannelseslæger.

Endvidere skal byggeriet indeholde kommunale sundhedsfunktioner til ca. 75 ansatte. Disse funktioner omfatter blandt andet forebyggelses- og rehabiliteringsafdelingen, sundhedsplejen samt træningsafdelingen for Brønderslev Kommune.

Derudover skal der etableres fællesarealer til ankomst, venteområde, laboratorium samt administrations- og personalefaciliteter. I forbindelse med nærværende projekt skal der desuden etableres nødvendige udendørs faciliteter såsom adgangsveje, p-pladser, udendørs belysning samt rekreative udendørsarealer til ophold. Den samlede anlægsudgift for projektet er foreløbigt anslået til 86 mio. kr. ex. moms.

Det planen at prækvalificere fem rådgivere til hvert af de to projekter, og fristen for at komme i betragtning er i begge tilfælde den 17. april 2012.

Læs mere under Licitationer her på Building Supply:
Sundhedshus i Sæby
Sundhedshus i Brønderslev
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078