23948sdkhjf

Højt humør ved skolebyggeri

Mølleholmskolen, hvor Enemærke & Petersen er totalentreprenør, har netop fejret rejsegilde.
I strålende solskin holdt Mølleholmskolen i Taastrup den 21. marts rejsegilde på den udvidelse og renovering af skolen, der startede op i oktober sidste år.

Det gode vejr bidrog til feststemningen på byggepladsen, hvor der var trængsel foran den pølsevogn, som i dagens anledning var hyret til at stå for traktementet.

Om- og tilbygningen skal give plads til, at elever og personale fra afdelingerne Parkskolen, Højgården og Svanen flytter sammen med den øvrige Mølleholmskole fra august i år. Byggeriet forventes helt færdigt i efteråret.

Gode ånder og god stemning
Blandt deltagerne ved rejsegildet var håndværkere, arkitekter og repræsentanter for totalentreprenøren Enemærke & Petersen A/S samt naturligvis ledelse og medarbejdere fra skolen, byrådspolitikere og administration.

Der var taler ved skoleleder Marianne Witt, borgmester Michael Ziegler, Lars Hansen fra Enemærke & Petersen og arkitekt Mikkel Christoffersen fra PlusKontoret Arkitekter, som på Mølleholmskolen arbejder sammen med arkitektfirmaet Arcgency.

Forretningsområdedirektør Lars Hansen fra Enemærke & Petersen kom i sin tale ind på anekdoten om, at kransene, der traditionen tro vajede over det nye byggeri, siges at tiltrække gode ånder og gudernes gunst for byggeriet. Han takkede i sin tale også for det gode samarbejde med skolen og kommunen – også når man undervejs i byggeriet er stødt på uventede ting, der har skullet findes løsninger på.

Også arkitekt Mikkel Christoffersen havde på vegne af PlusKontoret og Arcgency ros til samarbejdet med de øvrige parter i det han kaldte transformationen af den tidligere Grønhøjskole fra at være ”en flot repræsentant for den tids byggeri” til nye tiders skolebyggeri.

Fakta: Om- og tilbygning af Mølleholmskolen:
• Opførelse af ca. 1.500 m² tilbygninger til indskolings- og SFO-miljø samt supplerende læringsrum til øvrige afdelinger.
• Opdatering af læringscentret.
• Omdannelse af eksisterende arealer til inspirerende læringsmiljøer - herunder hjemsted for heltidstilbud på specialområdet.
• Anlæg af udearealer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095