23948sdkhjf

Norconsult køber arkitektfirma med 100 ansatte

Rådgivningskoncern Norconsult overtager Rubow Arkitekter med cirka 100 ansatte. 

Opkøbet skal være med til at styrke Norconsults tilgang til markedet; at nutidens komplekse byggeprojekter når bedst i mål, når arkitekter og ingeniører arbejder tæt sammen i projekternes indledende faser, lyder det i en pressemeddelelse om købet. 

Den københavnske tegnstue, der også har kontor i Aarhus, står stærkt inden for velfærdsarkitektur, og deres kompetencer er efterspurgt inden for blandt andet alment og offentligt byggeri samt landskabsarkitektur. 

Tegnestuen beholder navnet Rubow Arkitekter, og de omkring 100 medarbejdere bliver en del af Norconsult-koncernen. Med tilførslen af de nye kollegaer i Norconsult bliver fordelingen mellem arkitekter og ingeniører stort set ligelig.

Seneste i en række opkøb

Norconsult har købt adskillige arkitektfimaer over de seneste fire år, og tidligere i år blev de  fire arkiteihuse Skovhus Arkitekter, KAAI, KHS Arkitekter og Norconsult så slået sammen under ét brand; Norconsult Arkitektur.

I et interview med Licitationen sidste måned fortalte direktør Thomas Bolding Rasmussen også, at yderliger opkøb var en mulighed, selskabet så ind i. Og med købet af Rubow Arkitekter er der kommet handling bag ordene. 

–  Vi får nogle af de dygtigste arkitekter på markedet med ombord, og jeg er sikker på, at det vil skabe nogle positive synergier i koncernen og samtidig understøtte vores ambitioner om integreret design, siger Thomas Bolding Rasmussen i pressemeddelelsen. 

Op i en større liga i arkitektbranchen

Efter opkøbet vil Norconsult råde over 170 arkitekter i Danmark, hvilke - med Thomas Bolding Rasmussens ord - betyder, at firmaet "rykker op i den øverste liga i arkitektbranchen".

Driften af Rubow Arkitekter vil langt hen ad vejen fortsætte som før, men virksomheden vil fremadrettet inddrage ingeniørerne langt tidligere i udviklingen af projekterne. 

Lars Bo Lindblad, Lars Hetland og Susanne Hansen fortsætter som partnere og direktører i virksomheden sammen med den øvrige ledelse. Rubow Arkitekter vil fortsat have kontor i Skt. Annæ Passage i København og i Fredensgade i Aarhus.

Kort om Norconsult

Norconsult A/S ejes 100 pct. af den norske rådgivningskoncern Norconsult A/S. I Danmark beskæftiger firmaet efter opkøbet af Rubow Arkitekter 360 medarbejdere, som yder rådgivning inden for byggeri, anlæg og Life science. Virksomheden har hovedkontor i Herlev samt yderligere kontorer i Kalundborg, Aarhus, Aalborg og Viborg.

Samlet har Norconsult cirka 4500 ansatte.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094