23948sdkhjf

Dobbeltkøb i Aabenraa: 600 boliger og havneudvidelse

Strategisk byudvikling og fortsat udvikling af fremtidens havn. Det er nøgleordene, som Aabenraa Kommune sætter på en handel, der torsdag blev underskrevet af Aabenraa Kommunes borgmester, Thomas Andresen, og bestyrelsesformand i Aabenraa Havn, Erwin Andresen.

Det skriver Aabenraa Kommune i en pressemeddelelse. 

Aabenraa Kommune køber området Nord for vejen Kilen af Aabenraa Havn, hvor der skal foretages byudvikling, mens Aabenraa Havn køber den tidligere kraftværksblok 3 på Ensted Havn, EV3, med henblik på fortsat at udvikle fremtidens havn. 

På det nye kommunale område kan der blive plads til op til 600 boliger, caféer, restauranter specialbutikker, grønne opholdsarealer, åløb og bassiner til opsamling af regnvand.

– Det er lykkedes i andre kommuner at lave den gode kobling, når det kommer til havneudvikling. I Middelfart er der et godt samspil mellem byudvikling og kultur, mens man i Fredericia har udvidet aktiviteterne med transport- og logistikcenter ved motorvejen. Det ser vi som gode eksempler på fremtidens byer og havne, siger Thomas Andresen i pressemeddelelsen. 

Handlen er, lyder det fra kommunen, også et stort skridt i ambitionerne om et nyt museumsbyggeri med fokus på sønderjysk kunst- og søfartshistorie på området Nord for Kilen.

350.000 kvm til havneudvikling  

Aabenraa Havns overtagelse af EV3 på Ensted Havn giver mulighed for at fortsætte havneudviklingen og giver liv til ambitionerne i den Ejerstrategi for Havnen, som Aabenraas byråd godkendte i 2019. 

– Når Aabenraa Havn også overtager området fra EV3 på cirka 100.000 kvm, vil havnen eje hovedparten af det gamle kraftværksområde, og dermed samlet have tilført cirka 350.000 kvm, som kan bruges til at videreudvikle fremtidens havnedrift, siger bestyrelsesformand i Aabenraa Havn, Erwin Andresen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172