23948sdkhjf

Velbesøgt TUN-messe skyder foråret i gang

TUN Byg 2012 er slut, og i alt 26.688 fagfolk lagde vejen forbi Fredericia i løbet af fire messedage. En stor succes, lyder det fra arrangørerne.
Da den sidste gæst fredag eftermiddag havde søgt mod messens udgange, havde i alt 26.688 håndværkere, ingeniører, entreprenører og andre fagfolk i byggeriet besøgt TUN Byg 2012

Det er på niveau med messen for to år siden, og det pæne besøgstal skaber grobund for optimisme. Fredag var den travleste dag med hele 8.641 gæster.

Flotte stande og interesserede besøgende
- Der har været travlhed på standene lige fra første dag. Vi har aldrig før set så mange høje og flotte stande, og det vidner om, at udstillerne bakker op om messen og vores fokus på klima, energi og miljø, og det er vi meget glade for, siger Palle Thomsen, adm. direktør for Trælasthandlerunionen - TUN, der arrangerer messen.

I sin egenskab af protektor for det offentligt-private partnerskab; Klimakonsortiet, overrakte Kronprins Frederik på messens åbningsdag Byggeriets Klima-, Energi- og Miljøpris til tre af messens udstillere. Klima har gennemgående været et bærende element for messen og for mange af de nye produkter, der så dagens lys på TUN Byg 2012.

Lysere fremtid for byggeriet
Ifølge Palle Thomsen har MesseC i Fredericia dannet rammen om en særdeles vellykket TUN Byg, og det er udstillerne enige i.

- Alle har været optimistiske omkring fremtidens byggeprojekter, så det har i den grad været en fornøjelse at være på messen i de fire dage. Folk i byggeriet har fået mere at lave og ser lysere på fremtiden, hvilket har givet dem lyst til og mulighed for at se på nye byggematerialer. Så vi er glade for messens forløb og klar til at være med igen om to år, siger Martin Moesgaard fra Timberman, der producerer træ- og korkgulve.

Hos Rheinzink, der producerer facadesystemer, herunder tage, tagrender og nedløbsrør, har der været masser af besøgende, og Rheinzinks Erik Engmark betegner deltagelsen på TUN som en fornøjelse.

- Folk i byggeriet har fået mere at lave og ser lysere på fremtiden, hvilket har givet dem lyst til og mulighed for at se på nye byggematerialer. Så vi er glade for messens forløb og klar til at være med igen om to år, siger han og bakkes op af Jan Lindbjerg fra værktøjsproducenten Bosch:

- Vi har haft en fest på vores stand hele ugen med en masse besøgende hver dag, der gerne ville prøve kræfter med vores produkter. Folk er prisbevidste men samtidig engagerede og købelystne. De har brug for nye maskiner til forårets og sommerens byggeprojekter, hvilket vi ser som en indikation på, at det spirer i byggeriet, og at der er travlhed hos en masse håndværkere, siger Jan Lindbjerg fra værktøjsproducenten Bosch.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078