23948sdkhjf

Ungt byggefirma: ”Vi kan og vi tør”

De to ejere bag Brdr. Thybo Ejendomsudvikling tror fuldt og fast på, at det er muligt at sælge nyt byggeri – selv i krisetider. De er snart klar med et nyt projekt i Tranbjerg ved Aarhus.
Bag Brdr. Thybo Ejendomsudvikling A/S står Torben Lang og Rasmus Kjær. De var tidligere ansat som byggeledere hos murer- og entreprenørvirksomheden Brdr. Thybo i Skanderborg, men har altså nu valgt at blive selvstændige med de krav, det stiller. Og med fokus på Aarhus-området.

Torben Lang og Rasmus Kjær har især fået blod på tanden efter at have solgt deres første byggeprojekter på ganske kort tid.

Blandt disse er 11 eksklusive lejligheder i den knapt 100 år gamle transformerstation på Viborgvej i Aarhus, der blev solgt på 2 måneder. Et andet projekt, en gruppe dobbelthuse på Rønnevangen i Sabro, var solgt på få uger.

31 rækkehuse ved Tranbjerg Sø
Succesen har givet de to byggefolk en tro på, at anden fase af Rønnevangen kan sælges lige så let. Derfor bebygger de nu de absolut sidste parceller i Sabro med 14 etplans dobbelthuse, og samtidig kaster de sig over endnu et specielt byggeprojekt.

Det nye projekt består af 31 toetagers rækkehuse i Tranbjerg, der tidligere havde selvstændigt postnummer, men som i dag betegnes som en bydel i Aarhus. De 31 rækkehuse bygges efter 1930’ernes funkisstil og tilpasses boligejernes krav anno 2012. Skærpede energikrav, facader af glas, alu partier samt lys og luft bliver derfor kendetegnende for det unge ejendomsfirmas nye projekt.

Projektet er døbt ”Søparken”, da alle boliger placeres ved Tranbjerg Sø. Her er et rigt fugleliv, og området er et yndet udflugtsmål for mange naturelskere.

Aarhus Kommune kalkulerer med en befolkningstilvækst på knap 70.000 indbyggere over de næste 20 år. Tranbjerg, der ligger 9 km fra Aarhus centrum, er en oplagt mulighed for at etablere flere privatboliger i den hurtigt voksende by. Derfor føres letbanen, der forventes at stå færdig i 2015, da også til området, hvorfra der bliver afgang hvert 7. minut til Aarhus C.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.116