23948sdkhjf

Enemærke & Petersen opfører Aarhus’ første svanemærkede boliger

En ny ejendom på Jægersgårdsgade i centrum af Aarhus skal sætte nye standarder for bæredygtigt byggeri i Danmarks næststørste by. Når byggeriet står færdig i foråret 2022 vil størstedelen af ejendommens cirka 1.000 kvm består af byens 11 første svanemærkede lejeboliger. 

Det skriver pensionsselskaberne Velliv og PensionDanmark, som står bag projektet, i en pressemeddelelse.

Enemærke & Petersen er hovedentreprenør på byggeriet, som foruden lejeboligerne også rummer to erhvervslejemål ud til den populære handelsgade, Jægergårdsgade. Deas Asset Management har udviklet ejendomsprojektet, og Deas er bygherrerådgiver. 

Beboerne i de nye lejligheder får egen altan og fælles tagterrasse, og boliger med godt indeklima og lavt energiforbrug.

Fakta: Jægergårdsgade 90

Ejer: Velliv og PensionDamark

Projektudvikler: Deas Asset Management

Bygherrerådgiver: Deas

Hovedentreprenør: Enemærke & Petersen

Ejendommen kommer til at rumme 11 lejeboliger og 2 erhvervslejemål.

Omfang: Samlet cirka 1.040 kvm fordelt på cirka 180 kvm erhverv og 734 kvm lejebolig med altaner og fælles tagterrasse.

- Vi skal varetage kundernes interesser bedst muligt, og vi oplever et stigende fokus på at bidrage til en bæredygtig udvikling, fortæller Solveig Rannje, ejendomsdirektør i Velliv i pressemeddelelsen. 

Svanemærket byggeri

For at et byggeri kan blive svanemærket, skal det opfylde en række krav, som blandt andet skal sikre, at beboerne får et godt indeklima, og at bygningen får en høj byggeteknisk kvalitet. Man er desuden sikret et lavt energiforbrug. 

– I et svanemærket byggeri stilles der en lang række strenge krav til både materialer, kvalitetssikring og dokumentation. På den måde er man som beboer sikker på, at man flytter ind i en sund og bæredygtig ejendom, siger projektleder Andreas Aebeloe fra Deas, der er uddannet konsulent i svanemærket byggeri. 

En række andre tiltag understøtter også den bæredygtige profil, blandt andet får ejendommen egenproduktion af el via solceller. Altaner og solglas sikrer solafskærmning af vinduerne og fremmer indeklimaet.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098