Lynetteholm anlægges som en ny ø ved at opfylde et areal på ca. 2 mio. kvm i Øresund i forlængelse af Refshaleøen og Lynetten. (Illustration: By og Havn)

Når Folketingets medlemmer i løbet af foråret skal behandle anlægsloven for det største byudviklingsprojekt i nyere dansk historie, den foreslåede ø Lynetteholm ved København, bliver det uden centrale beregninger og data ved hånden.

Transportministeriet har belagt en central rapport om det enorme anlægsprojekt med fortrolighed, og det møder nu skarp kritik fra Enhedslisten og Venstre, der får opbakning af en jurist og en professor i forvaltningsret.

Det skriver Byrummonitor.

Rasmus Vestergaard Madsen, Enhedslistens stedfortrædende transportordfører, bad på et møde i Transportudvalget 17. marts 2021 transportminister Benny Engelbrecht (S) om at oversende rapporten, der er udarbejdet af revisionsfirmaet Ernst & Young.

Den omhandler organisering af Lynetteholm og mulige finansieringsbidrag fra Lynetteholm til infrastruktur i området, herunder en Østlig Ringvej og en ny metro – hvilket der er indgået principaftale om, men endnu ikke er vedtaget.

Men rapporten med de afgørende oplysninger er »fortrolig, og den vil derfor ikke blive oversendt«, svarede transportministeren en lille måned senere, 12. april.

I stedet henviser ministeren til et opsummeringsnotat udgivet 11. august 2020, »der rummer de væsentligste konklusioner fra rapporten«, og derudover tilbyder Benny Engelbrecht, »at spørgeren kan læse Ernst & Young-rapporten i Transportministeriet«.

Også Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, mener, rapporten bør offentliggøres:

- Jeg kan ikke forstå, at der skulle ligge noget til hinder for, at rapporten frigives. Vi håndterer sagen på vegne af rigtig mange borgere, der er berørt af det, og derfor skal vi også have fuld indsigt, siger Kristian Pihl Lorentzen.

- Fortrolighed kan være begrundet i mange ting

Oluf Jørgensen, jurist og forskningschef emeritus på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, vurderer, at transportministerens afslag på indsigt i rapporten om Lynetteholm »er i strid med miljøoplysningsloven«, som sikrer aktindsigt i sager med miljøkonsekvenser, skriver han i en email til Byrummonitor.

Han henviser til en sag fra 2018, hvor den kommunale selvstyrehavn i Kalundborg afslog aktindsigt i materiale om opførelsen af nyt havneanlæg. Ombudsmanden konkluderede, at havneanlægget var en foranstaltning, der kunne påvirke miljøet, og at budgettal for årlige udgifter og indtægter for havneanlægget, leje af et areal og en låneaftale om finansieringen af det nye havneanlæg var miljøoplysninger og derfor omfattet af miljøoplysningsloven.

Sten Bønsing, professor i offentlig forvaltningsret ved Aalborg Universitet, vurderer også, at Ernst & Young-rapporten er omfattet af miljøoplysningsloven, men nævner, at der findes undtagelser »for særligt fortrolige forhold«:

- Fortrolighed kan være begrundet i mange ting; det kan være personoplysninger, forhandlingsoplæg, strategiske overvejelser i forhold til bud eller forholdet til andre lande – det kan være, der er nogle informationer, der kan skade vores forhold til Sverige. Problemet er, at vi kan gætte fra nu af og til juleaften, når vi ikke får at vide, hvorfor den er fortrolig.

- Det er en mudret sag, og det kan undre mig, at sådan en rapport skulle være så fortrolig, at den ikke kan udleveres, siger Sten Bønsing.

Det har ikke været muligt at få et interview med transportminister Benny Engelbrecht, men han skriver i et emailsvar til Byrummonitor, at Folketinget »selvfølgelig skal have alle de oplysninger, der er brug for, hvis eller når vi skal til at tage beslutninger om infrastruktur på Lynetteholm«.

- Der er dog enkelte ting, der er fortrolige og derfor ikke kan oversendes eller offentliggøres. I de tilfælde kan jeg give en fortrolig orientering til udvalget, hvis der er ønske om det, eller – som jeg har tilbudt i denne konkrete sag – at man kan komme her i ministeriet og læse rapporten, skriver Benny Engelbrecht.