23948sdkhjf

Dansk astfaltkoncern med bedste regnskab i 82 år

Trods massive corona-nedlukninger kom den danske astfaltkoncern Pankas ud af 2020 med det bedste resultat i virksomhedens 82-årige historie.

Omsætningen landede på 1,2 mia. kr., og bundlinjen oversteg for første gang nogensinde 40 mio. kr. Driftsresultatet slog ligeledes rekord med 60 mio. kr. 

– Vores forventninger til 2020 blev indfriet, og årsregnskabet viser, at Pankas er i økonomisk topform. Vi har gennem hele året fulgt vores strategiplan, og et kontinuerligt fokus på kontrolleret vækst, indtjeningsoptimering og udnyttelse af kompetencer i hele organisationen har virkelig båret frugt, fortæller Gert Lund Storgaard, adm. direktør hos Pankas, i en kommetar til 2020-regnskabet. 

Pankas har i årets løb investeret små 70 mio. kr., så nye aktiviteter i Serbien og Kroatien er kommet til, ligesom der er købt nyt udstyr til specialafdelingerne i Tyskland. Dermed har virksomheden fordoblet niveauet af investeringer på bare fem år, og målet er at stå stærkere, når der skal bydes ind på specialopgaver indenfor eksempelvis lufthavne og industriarealer. 

2025-strategi og østeuropæisk vækstpotentiale

Med rekordåret i bagagen kigger Pankas nu ind i en ambitiøs 2025-strategi med konkrolleret vækst med fokus på rentabilitet og øget indtjening som centrale omdrejningspunkter.

Geografisk ser virksomheden det største potentiale udenfor Danmark.

– Det økonomiske fundament er på nu plads til at styrke og vokse Pankas i fremtiden. Vi ser et højt vækstpotentiale på alle de markeder, vi opererer på, men især Tyskland og Østeuropa har de bedste muligheder for at øge indtjeningsprofilen. Det er markeder, hvor de nicheprægede produkter stadig er i spil, hvilket giver os en gylden mulighed for at lave rentable forretninger, siger Gert Lund Storgaard.

Topchefen nævner desuden, at asfaltfirmaet frem mod 2025 vil anvende kendt eksisterende teknologi i lande, hvor disse på nuværende tidspunkt ikke er særligt udbredte. Fremgangsmåden bruges til lettere at komme ind på andre markeder, og næste skud på stammen er en fabrik i Rumænien, der er under opførelse. 

Pankas A/S
Mio. kr. 2020 2019
Nettoomsætning 1.199 1.244
EBITDA 109,3 100,1
Resultat af primær drift 60,1 55,9
Resultat før skat 52,6 48,9
Årets resultat 40,5 36,6
Overskudsgrad (EBITDA-margin) 9,1 8,0
Balancesum 600,1 596,3
Egenkapital 265,8 246,7
Antal ansatte 708 686
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2020.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093