23948sdkhjf

Dom: Italiensk brobygger skal betale millioner til dansk firma

Et slagsmål om ubetalte millionregninger på opførelsen af den nye Storstrømsbro er nu endt med et hak i tuden til den italienske hovedentreprenør Storstrøm Bridge Joint Venture (SBJV).

Det skriver Fagbladet 3F.

Retten i Nykøbing Falster fastslår i sin dom, at SBJV skal betale 4,2 mio. kr. til den danske renovationsvirksomhed Marius Pedersen A/S.

Herudover skal den italienske brobygger betale over 750.000 kr. i renteudgifter og 300.000 kr. i sagsomkostninger.

En samlet regning på 5,2 mio. k.r til SBJV.

Marius Pedersen indgik kontrakt med SBJV i december 2018 om at fjerne byggeaffald, tømme toiletter, levere containere og bortkøre slam og forurenet jord fra de store byggearealer på Sydsjælland.

Men i foråret 2020 blev parterne uenige, og SBJV stoppede med at betale. Slagsmålet endte i retten, hvor Marius Pedersen krævede 4,2 mio. kr. for ubetalte regninger og yderligere 445.000 kr. af SBJV for brud på kontrakten.

- Vi er godt tilfredse med dommen, for vi har fået 100 pct. medhold i, at vi skulle have penge for alle de ydelser, vi har leveret. Vi har fra tid til anden sager, hvor vi må kæmpe for at få betaling, men det, der gør den her sag usædvanlig, er det meget store beløb, og at det var på et offentligt byggeri, siger Simon Clausen, administrerende direktør i Marius Pedersen, til Fagbladet 3F.

SBJV oplyser, at det skyldige beløb nu er betalt til Marius Pedersen, skriver Fagbladet 3F.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094