23948sdkhjf

Inventarproducent vender den negative udvikling

En fremgang i omsætningen på 14 procent er årsag til, at danske Expedit reducerede underskuddet betragteligt i regnskabsåret 2011. Resultatet er dog dårligere end forventet.
Med en omsætningsvækst på 58,4 mio. kr. – svarende til 14 procent – lykkedes det Expedit at vende den negative udvikling i 2011, og samtidig giver en stigende ordrebeholdning anledning til optimisme i det nye regnskabsår.

2011-resultatet for Expedit Gruppen lyder på -4,4 mio. kr. før skat mod -9,5 mio. kr. året før. Dermed kan Expedit, trods det tredje år i træk med underskud, glæde sig over en pæn fremgang på bundlinjen.

Resultatet er negativt påvirket af de svenske aktiviteter, der gav et underskud på -5,9 mio. kr. – primært som følge af udviklingen i Nässjö Inredningar, hvor omsætningen faldt med hele 30 procent. Det er også den primære årsag til, at Expedit ikke kommer ud med det mindre overskud, som ledelsen forventede i den seneste periodemeddelelse tilbage i oktober 2011.

Forventer yderligere fremgang i 2012
Ved indgangen til 2012 er forventningerne positive, men med baggrund i et nervøst marked, er der fortsat en vis usikkerhed forbundet med at forudse udviklingen i 2012.

Konkurrencen i branchen er fortsat stor, og på trods af konkurser blandt konkurrenterne, er branchen stadig præget af overkapacitet i markedet. Dette – sammenholdt med markant import fra Østeuropa og Fjernøsten – betyder, at indtjeningen på de enkelte projekter også vil være under pres i 2012, forudser CEO Steen Bødker.

Han fremhæver dog samtidig, at Expedit har formået at øge sin ordrebeholdning i starten af 2012, og det er medvirkende til at skabe grundlag for positive forventninger til det nye regnskabsår. Indtil videre er forventningen en omsætning på mere end 500 mio. kr. (2011: 474,8 mio. kr.) samt et positivt resultat.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078