23948sdkhjf

Tre teams kæmper om byggeprojekt i Sommersted

Haderslev Kommune har prækvalificeret tre teams til udbygningen af daginstitutionen Troldemarken i Sommersted. Projektet ventes at koste 12 millioner.
Daginstitutionen Troldemarken i Sommersted skal udbygges.

Projektet omfatter selve udbygningen af Troldemarken samt tilhørende ankomstvej, parkeringsanlæg og udearealer. Haderslev Kommunes byggeherrerådgiver, Arkitektfirmaet Gorm Nielsen, har udarbejdet et forslag til byggeprogram.

Tilbygningen opføres i et plan. Fra kommunens side ønskes et byggeri, hvor funktionalitet, miljø- og energibesparende elementer går op i en højere enhed. Det indebærer blandt andet, at tilbygningen opføres i energiklasse 2015.

Tre teams udpeget
Projektet har været udbudt som totalentreprise i omvendt licitation, med en ramme på 12 mio. kroner. Der er indhentes tilbud fra tre prækvalificerede totalentreprenørteams.

De er tre teams er Jorton A/S i samarbejde med +M Arkitekter og Grontmij A/S, totalentreprenør Bo Michelsen fra Tønder med underrådgiverne Zeni arkitekter og Rambøll Haderslev. Sidste team består af Murermester Thomas Hans A/S som totalentreprenør med Pluskontoret og C.G. Teknik ApS som underrådgivere.

Den videre byggeproces indebærer, at der efter politisk godkendelse ventes udsendt udbudsmateriale sidst i marts. Forløber alt efter planen ventes første spadestik sidst i oktober, så byggeriet kan afsluttes ved udgangen af juli 2013.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.107