23948sdkhjf

Herlev vælger Herning-entreprenør til skoleprojekt

Det bliver byggeteamet JFP Murer & Tømrer og Friis Andersen Arkitekter som henholdsvis hovedentreprenør og totalrådgiver, der skal stå for renoveringen af Herlev Byskole samt opføre en helt ny daginstitution i tilknytning til skolen. Entreprisen udføres for Herlev Kommune. Det oplyser JFP-selskabet i en pressemeddelelse.

Kommunalbestyrelsen i Herlev har afsat i alt 44,5 mio. kr. til den nye daginstitution og renovering af skolen.

Renoveringen er på 2.550 kvm og omfatter skolens fagfløj, og der etableres musiklokaler med nye faciliteter i den nuværende personalefløj. Der etableres desuden nye fælles personalefaciliteter til det samlede personale, og de eksisterende fysiske rammer optimeres.

Den nye daginstitution bliver på 1.148 kvm, og skal dække det kommende behov for daginstitutionspladser, som befolkningstilvæksten i Herlev medfører. Med en placering på Herlev Byskole skal institutionen skabe bedre sammenhæng mellem dagtilbud og skole og samtidig lette overgangen fra dagtilbud til skole. Allerede inden skolestart får børn og forældre et større kendskab til skolen.

Ifølge JFP Murer & Tømrer har det været vigtigt i bedømmelsen, at der er valgt materialer som både er robuste og æstetiske i forhold til eksisterende materialer i byggeriet. Ligeledes har materialernes levetid og vedligeholdelsesomkostninger været vigtige. 

En af de ting, der er ekstra opmærksomhed på er sikkerheden omkring de skolebørn, der er på skolen under byggeriet. Renoveringen foregår i fire etaper og i fem bygninger og kræver en nøje planlægning, idét eleverne flyttes rundt efterhånden, som de forskellige etaper bliver færdige. Samtidig udføres dele af arbejderne i sommerferien 2021, hvor eleverne ikke er på skolen.

Den nye daginstitution forventes at stå færdig medio 2022, samtidig med at renoveringen af skolen afsluttes. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156