23948sdkhjf

Tekniq: Antallet af uddannelsesaftaler i vvs-branchen er faldende

Brancheorganisationen Tekniq har analyseret tal fra undervisningsministeriet, og tallene vidner om, at antallet af uddannelsesaftaler inden for vvs-branchen falder igen.
Antallet af uddannelsesaftaler falder igen
De første 11 måneder af 2011 viser et fald på 10 procent i antallet af indgåede uddannelsesaftaler i vvs-branchen. I alt er der indgået 521 aftaler – et fald på 58 aftaler i forhold til samme periode i 2010.

Dermed er den positive udvikling fra 2010 ikke fortsat i 2011.

Nedgangen skyldes især et betragteligt fald i antallet af indgåede aftaler i årets andet kvartal, hvor der er indgået 49
færre aftaler end i samme kvartal i 2010.

Udviklingen tyder således på, at vvs-branchen stadig har svært ved at komme sig efter krisen, lyder vurderingen fra Tekniq.

Regionale forskelle
Der er betydelig forskel på antallet af indgåede uddannelsesaftaler fra region til region.

I de første tre kvartaler af 2011 faldt antallet af indgåede uddannelsesaftaler i Region Sjælland med hele 23 procent – et fald fra 64 aftaler i 2010 til 49 aftaler i 2011.

I Region Hovedstaden faldt antallet af aftaler med 16 procent i de tre første kvartaler af 2011 i forhold til samme periode i 2010.

I Region Nordjylland, Region Syddanmark og Region Midtjylland faldt antallet af indgåede uddannelsesaftaler med henholdsvis 4, 3 og 3 procent.

Faldende bestand af uddannelsesaftaler
I november 2011 var der 1.463 lærlinge, hvilket er et fald på mere end 30 procent i forhold til rekordniveauet i 2008, hvor der i midten af året var en bestand på 2.127 lærlinge.

Siden midten af 2008 er tallet faldet stødt.

Alene fra november 2010 til november 2011 er antallet reduceret med 7 procent. Baseret på det lave lærlingeoptag kan det forventes, at bestanden vil falde yderligere en smule.

Kilde: Tekniq

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11