23948sdkhjf

Totalindretning af varebilen: Få det hele klaret på én gang

Når først varebilen er købt og modtaget, så skal den helst ud at tjene sig selv ind igen så hurtigt som muligt

Det kan godt være besværligt at få indrettet sin varebil, så den lever op til de behov du har. Det kan tage lang tid og alt efter hvilke former for indretning og ekstraudstyr du skal have monteret, så kan du også risikere at skulle forbi flere forskelle værksteder.

Det vil det nystartede VanKompagniet A/S i Roskilde gøre op med – og virksomheden henvender sig både til slutbrugere og til forhandlere. Konceptet er enkelt: Det handler om at klare det hele på en og samme gang.

VanKompagniet tilbyder en samlet løsning, hvor varebilbrugeren eller forhandleren kan tilvælge alt det nødvendige udstyr, der dækker de specifikke opgaver og branche. Det gælder alt fra indvendig beklædning og isolering, dekoration, tilpassede reolløsninger og LED lys til tag- og lysbøjler samt kameraløsninger. Alt bestilles samlet og monteres på en gang.

 - Vi ved, hvor tidskrævende det kan være for varebilbrugeren selv at skulle stå for at koordinere indretning, design og beklædning af dekoration samt montering af det nødvendige udstyr i samarbejde med forskellige leverandører, siger Michael Pettersson, direktør og partner i VanKompagniet A/S.

- Når først varebilen er købt og modtaget, så skal den jo helst ud at tjene sig selv ind igen så hurtigt som muligt. Derfor ser vi det som vores fornemste opgave at hjælpe med at optimere opbygnings- og indretningsprocessen med det formål at gøre hverdagen lettere og enklere for vores kunder, understreger han.

På værksted eller på stedet

Selv om størstedelen af VanKompagniets 10 medarbejdere sidder i Roskilde betyder det ikke nødvendigvis, at varebilen behøver at komme dertil for at få monteret løsningerne. Langt det meste kan monteres af VanKompagniets On-Site montører ude hos kunden, hvilket sparer transporttiden. Derudover tilbyder VanKompagniet montage hos en lang række lokale opbygningspartnere med eget værksted spredt ud over hele Danmark – de såkaldte ALUCA Vanpartnere.

De fire ejere bag VanKompagniet har sammenlagt 65 års brancheerfaring. Ejergruppen består af direktør Michael Pettersson, salgsdirektør Marc Troels-Smith samt salgscheferne Per Østerkjerhuus og Steen Olsen

 

 

Artiklen er en del af temaet Varebiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125