23948sdkhjf

Solar indgår aftale om el-materiel til Statoil

Solar konsoliderer sin position som leverandør af el-materiel til Norges offshoreindustri. Selskabet indgår ny fireårig rammeaftale om levering af el-materiel til Statoil.
Solars norske datterselskab, Solar Norge AS, har indgået en ny rammeaftale med Statoil Petroleum AS om levering af el-materiel og -udstyr. Aftalen anslås at have en samlet værdi på 75-90 mio. euro.

- Med denne aftale konsoliderer Solar sin position som den største leverandør af el-materiel til Norges offshoreindustri. Vi er stolte over, at Statoil fortsat vælger Solar Norge som sin samarbejdspartner. Det er et vigtigt kvalitetstempel af de tekniske kompetencer samt service- og logistikløsninger, som vores norske datterselskab har udviklet og styrket inden for dette område, siger Solars koncernchef Flemming H. Tomdrup om aftalen.

Rammeaftalen mellem Solar Norge AS og Statoil Petroleum AS er fireårig med option på forlængelse i yderligere to år. Aftalen ændrer ikke de økonomiske forventninger, der er meldt ud for indeværende år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094