23948sdkhjf

Guldhuset lyser op i Aarhus: - Det er et helt unikt byggeri

Sidste hånd er lagt på det gyldne værk på hjørnet mellem Vesterbro Torv og Vester Allé i Aarhus, hvor Tækker House - i folkemunde døbt Guldhuset – er skudt i vejret. Det guldbelagte nybyggeri huser boliger fordelt i syv etager, herunder penthouselejligheder øverst med kig udover det summende bytorv. 

Fra hovedentreprenøren Jorton side er man godt tilfredse med slutresultatet: 

- Det er et helt unikt byggeri, hvor både den udvendige arkitektur og selve lejlighederne, er i en liga for sig. Det har været en kompliceret, men spændende opgave, hvor mange af vores interne og eksterne kompetencer er blevet draget i spil, fortæller Søren Jungersen, der er leder af Jortons aarhusianske afdeling, i en pressemeddelelse. 

Fakta: Tækker House

Omfanng: 2.700 kvm

Bygherre: Tækker Group

Arkitekt: Julien de Smedt fra JDS Architects

Hovedentreprenør: Jorton

I skala og højde, går huset i ét med de omgivende bygninger. Men med sine bølgende og organiske former skiller bygningen sig ud. Husets facade er beklædt med gyldne alu-plader, der får bygningen til at skinne når solens stråler rammer. Det kan – med bagmændenes ord – vække mindelser om den spanske arkitekt Antoni Gaudís værker, dog med et skandinavisk særpræg. 

Bygningens otte etager rummer 2.700 kvm med 31 boliger og erhverv i stueetagen. Alle lejligheder har altaner og på taget er der både private og fælles tagterrasser. Byggeriet er udført med en insitu støbt kælder- og stueetage, mens de mellemste etager er udført i betonelementer og de øverste i stål. 

Guldhuset er opført af bygherre og totalrådgiver Tækker Group.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11