23948sdkhjf

Entreprenør på plads til milliarddyr feriepark på Als

Finansieringen til det 1,3 mia. kr. dyre Nordborg Resort har været på plads længe, og nu er der også sat underskrift på den første af to totalentrepriser på feriecentret. 

Da investorerne Bent Jensen, ejer af Linak, og Peter Mads Clausen, formand for Bitten & Mads Clausens Fond, satte deres underskrift på kontrakten stod entreprenørnavnet Hoffmann A/S på papirerne. 

Hoffmanns adm. direktør, Torben Bjørk Nielsen, er glad for at komme i gang med en af de allerstørste opgaver i selskabets historie. 

– Opførelsen af det nye ferieresort ved Nordborg er en drømmeopgave. Det er en kompleks opgave, som kræver rigtig megen specialviden, som vi føler os godt rustet til at løse, siger han i en pressemeddelelse om projektet der i første faste omfatter cirka 50.000 kvm nybyggeri.

440 feriehuse i første hug

Hoffmann skal opføre Nordborg Resort ved siden af forlystelsesparken Universe Science Park ud til Lillebælt og tilpasses den omgivende natur, som også danner rammen omkring mange af de oplevelser gæsterne får i det nye resort, som forventes at slå dørene op i 2. kvartal 2024 med 160.000 overnattende gæster årligt. 

Fakta: Nordborg Resort Fase 1

Anlægsinvestering 1.376 mia. kr.

440 feriehuse: Cirka 34.000 kvm

Overdækket bycenter: 7.500 kvm 

Indendørs water park: 7.200 kvm 

Øvrige bygninger: 1.300 kvm 

27.500 kvm parkeringsarealer

140 m Pier

1.000 meter strandpromenade

11.000 meter veje samt 3.900 meter stier

Areal 190 hektar

Første fase af det nye resort byder blandt andet på 440 feriehuse, Bycenter, Water Park og rigtig mange udendørs aktiviteter. Resortet opvarmes med fjernvarme og bygges efter DGNB-normen baseret på FN’s 17 verdensmål. 

På Als har Hoffmann senest stået for en tilbygning til, Syddansk Universitets afdeling i Sønderborg, hvor kommunen sammen med netop Bitten og Mads Clausens Fond og Linak er investorer. 

- En af de gerninger jeg som død vil kunne leve godt med

Linak Holding investerer sammen med Bitten & Mads Clausens Fond 1,376 mia. kr. i projektet. Det sker ud fra et ønske om at investere i lokalsamfundet på Als med fokus på bæredygtighed, lyder det fra både Bent Jensen og Peter Mads Clausen. 

– Jeg og min familie er meget glade for, at vi har muligheden for at bidrage positivt til udviklingen, der hvor vi er født og opvokset. Nordborg Resort bliver en af de gerninger jeg som død vil kunne leve godt med, udtaler Bent Jensen som ejer Linak i en pressemeddelelse om projektet. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11