23948sdkhjf

Byggeprojekt i Tarm skrumper

Byggeriet af en ny daginstitution i Tarm bliver muligvis uden de planlagte gæstehuse. Den afholdte licitation skal dog ikke gå om, mener udvalgsformand.
I Tarm skal der bygges en ny daginstitution som erstatning for Børnehaverne Troldehulen og Røde Kors Børnehaven.

Byggeriet har været udbudt i fagentreprise, og den 16. februar 2012 har der været afholdt licitation.

Sparehensyn kan dog nu vise sig at få konsekvenser for byggeprojektet. Kommunens børne- og familieudvalg lægger således op til, at opførelse af gæstehuse ved dagplejen droppes.

Tilpasninger i budgettet
Konsekvenserne for de indgåede licitationer ser dog - hvis man vælger at droppe gæstehusene - ud til at være begrænsede.

Til Dagbladet Ringkøbing Skjern siger formand for Børne- og Familieudvalget, Lennart Qvist, at man vil holde fast i den afholdte licitation, men at der kan blive tale om en genforhandling af projektet med entreprenøren.

Entrepriser for 11,5 millioner
Af budgettet, som kommunen i samarbejde med eksterne rådgiver, Arkitektfirmaet Henrik Nielsen, har udarbejdet fremgår, at de samlede anlægsudgifter løber op i 17,75 mio. kroner. Heraf udgør omkostninger til byggeriets entrepriser og totalrådgivning 11,5 mio. kroner.

Firmaerne, som har vundet den afholdte licitation på byggeriet, er ifølge et budget efter licitationen og entrepriseoversigt som følger: Jord- og betonentreprisen på bygningerne samt murerentreprisen gik til HP Bolig ApS, tømrerentreprisen samt snedker- og inventarentreprisen blev vundet af Træ & Byg Aps, Ådum. Ventilationsentreprisen gik til Lassen Ventilation, mens Fårup Smede og VVS vandt VVS-Entreprisen, El-Entrepreisen fik Skjern Installationsforretning A/S, gulventreprisen blev vundet af Hee Gulvservice, mens Globe Malerfirma A/S vandt malerentreprisen og anlægsentreprisen på boldbaner blev vundet af Ib G. Jensen A/S.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.171