23948sdkhjf

Kasper Guldager går sammen med NREP-medstifter om grøn boligudvikling

Tidligere GXN-direktør Kasper Guldager Jensens drømme om at blive ejendomsudvikler har fået form. Sammen med blandt andet NREP-medstifter Rasmus Nørgaard har han stiftet det europæiske  udviklingsfirma Home.Earth. Og helt som annonceret, da Kasper Guldagers forlod den grønne tænketank GXN tidligere i år, er fokus på udvikling af bæredygtige byggerier. 

– Min beslutning om at blive medstifter af Home.Earth opstod efter en række møder med Rasmus Nørgaard, grundlægger af NREP i slutningen af 2020. Og nu, 3 måneder efter, sidder jeg i det sejeste startup team i Nordhavn ude ved Tunnelfabrikken, skriver Kasper Guldager Jensen på LinkedIn. 

Visionen for firmaet er at vise en ny vej for grøn ejendomsudvikling, hvor firmaet i rollen som udvikler og bygherre vil bygge med en tredobbelt bundlinje; en samtidig afvejning af økonomisk indtjening, miljømæssig bæredygtighed og social retfærdighed

Beskrivelsen fra medstiften lyder endvidere, at der er tale om et nyt boligkoncept og en ny forretningsmodel. Byer og boliger for alle, som er bygget bæredygtige og cirkulære, som er baseret i en stærk social agenda med plads til kreativitet og fællesskab.

Byggestart i 2021

For Rasmus Nørgaard er det også et delvist farvel til mere end 15 år sammen sted, udviklings- og ejendomsselskabet NREP. Han fortsætter dog som medejer, bestyrelsesmedlem og parter i firmaet, fortæller han på LinkedIn.

Home.Earth fremhæver da også sit partnerskab med netop NREP samt investeringsselskabet Breathe.

Målet og forventningen er ifølge Rasmus Nørgaard, at det nye selskabs første byggeri går i gang i slutningen af 2021. Fokus er i første omgang på de største byer i Danmark, Tyskland og Holland.

– Første byggegrund er ved at blive handlet og det cirkulære byggesystem udviklet. Nu skal jeg skal til at ringe til de første hold af arkitekter, som vi skal arbejde med, slutter beskeden fra Kasper Guldager Jensen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095