23948sdkhjf

Pakkeløsninger skal sikre små håndværkere opgaver

Ved at koordinere sine vedligeholdelsesudbud og samle dem i pakker mener Kolding Kommune, at man tilgodeser både store og små firmaer.
Når de kommunale bygninger i Kolding skal vedligeholdes, kan alle håndværksfirmaer - store som små – byde ind på opgaverne. Ingen har specielle aftaler, og ingen er på forhånd udelukket pga. manglende kapacitet.

Dette er muligt, fordi Kolding Kommune de seneste år har koordineret sit udbud. Én gang om året samles alle de mindre vedligeholdelsesopgaver rundt omkring i kommunen og bliver herefter udbudt i ”pakker” efter erhverv. I år er der tømrerpakker, murerpakker og malerpakker samt pakker inden for gulv- og tagarbejde.

Afdelingsleder for Kommunale Ejendomme i Kolding Kommune, Michael Pagaard Madsen, fortæller:

- Vi synes, at ”pakkeløsningen” er meget fair. Pakkerne har en størrelse, så selv enmandsfirmaer kan være med. Men hvis man har kapacitet til det, er man selvfølgelig velkommen til at byde ind på flere opgaver.

Fordelagtig løsning
Hos kommunen glæder man sig over det koordinerede udbud, som både er fair over for håndværkerne og som giver større konkurrence og dermed bedre priser for kommunen.

Ligeledes er vurderingen, at de mindre håndværksvirksomheder drager fordel af ordningen. Ikke blot kan de nu komme i betragtning til opgaverne; de kan også i vid udstrækning placere dem, så det passer bedst i forhold til travle perioder i firmaet.

Skal være nemt at ansøge
Før firmaerne kan byde på en opgave, skal de søge om prækvalifikation. Det er denne proces, der er i gang nu, hvor interesserede firmaer via kommunens hjemmeside kan hente et enkelt ansøgningsskema.

- Der er ikke nogen grund til, at virksomhederne skal bruge timer på at udfylde lange og komplicerede formularer beregnet til udbudsopgaver i millionklassen. Derfor har vi barberet ansøgningsskemaet ned til et minimum, så det burde være lige til at gå til, siger Michael Pagaard Madsen. Han understreger dog, at man altid er velkommen til at kontakte kommunen, hvis der er tvivlsspørgsmål i forbindelse med ansøgningen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063