23948sdkhjf

Overskuddet halveret hos H. Helbo Hansen

Installatør-virksomehden H. Helbo Hansen havde i seneste regnskabsår et overskud på godt 750.000 kroner - det halve af året før.
H. Helbo Hansen A/S præsterede i 2010/2011 et bruttoresultat på 52,7 mio. kroner, svarende til en vækst på 6 procent i forhold til det foregående regnskabsår. Resultatet af den primære drift var derimod halveret fra 1,5 mio. kroner til godt 750.000 kroner.

Glostrup-installatørens resultat efter skat var også reduceret. I seneste regnskabsår var overskuddet 892.000 kroner, mens det i 2009/2010 var på 1,6 mio. kroner.

- Ledelsen har i regnskabsåret tilpasset omkostninger og omsætning, så årets positive resultat anses som acceptabelt, markedsvilkårene og vejrliget taget i betragtning, skriver virksomhedens ledelse i årsrapporten.

Fortsætter tilpasningerne
Den strenge vinter påvirkede årets resultat negativt, mens samarbejdet med de faste samarbejdspartnere og associerede selskaber udvikledes sig positivt i løbet af regnskabsåret.

Tilpasningerne, som nævnes i ledelsens kommentarer, indebærer fokus på kerneområderne, der i de kommende år skal være H. Helbo Hansens hovedindtægtskilde.

Fremadrettet bemærker ledelsen, at ordretilgangen er tilfredsstillende og der ventes en højere omsætning i 2011/2012-regnskabsåret. Ligeledes understreges det, at tilpasninger i omsætningens sammensætning mod selskabets nicher også vil fortsætte i indeværende regnskabsår.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079