Radioaktiv ekstraregning til supersygehuset i Odense
Af Lars Dalsgaard Adolfsen
Skærpede krav til radioaktivt byggeaffald gør byggeriet af Nyt Odense Universitetshospital, Nyt OUH, 25 mio. kr. dyrere og forsinker byggeriet.
Det skriver Ingeniøren.
Sagens kerne er den bygning - eller bunker - hvor hospitalets to cyklotroner, partikelacceleratorer der producerer sporstoffer til CT/PET-scanninger, er placeret, og som skal beskytte ansatte og omverden mod strålingen fra apparaternes radioaktive stoffer.
Siden hospitalsprojektet stratede, er der kommet nye regler for blandt andet radioaktivitet i byggeaffald.
– Rådgiverne på byggeriet af Nyt OUH har projekteret ud fra de bekendtgørelser, der gjaldt, da projekteringen gik i gang. Men i 2019 blev den bekendtgørelse, der regulerer arbejde med ioniserende stråling og strålebeskyttelse, ændret. Fordi vi stort set var færdige med projekteringen, da den nye bekendtgørelse trådte i kraft, udløste det en relativt stor omprojekteringsomkostning, forklarer vicedirektør i Nyt OUHs projektorganisation Kenneth Holm til Ingeniøren.
Betonen, der indkapsler cyklotronerne, bliver løbende mere radioaktivt. Når bunkeren engang skal rives ned efterlader den derfor store mængder radioaktivt byggeaffald. Og her spiller de nye skærpede regler for, hvor meget radioaktivitet byggefald må afgive, ind.
Det har krævet et nyt design med mere beton, bly samt afskærmning, og det koster de føromtalte 25 mio. kr. ekstra samt en forsinkelse der – sammen med coronas betydning for byggeriet – løber op i ekstra seks måneder på det berørte område af supersygehuset.
