23948sdkhjf

Ishøj A/S etablerer sig i Syddanmark

To afdelinger bliver nu til tre, når Ishøj A/S åbner en ny afdeling lige uden for Vejle.
Ishøj A/S har i forvejen hovedkontoret i Ishøj og en afdeling i Støvring syd for Aalborg, og de får nu selskab af en ny afdeling på Boulevarden 22 i Jerlev sydvest for Vejle.

- Efter stor succes i Nordjylland og adskillige forespørgsler glæder Ishøj sig til også at blive mere centralt placeret i forhold til den sydlige del af Jylland, fortæller administrerende direktør Leif Bach.

Vækst over al forventning
Den nordjyske afdeling blev åbnet i juli 2010, og siden er det gået stærk i det jyske for den sjællandske leverandør af hegn, porte, låger og sikring.

- Væksten har været over al forventning, og Ishøj er nu en kendt leverandør i både Jylland og på Fyn, siger Leif Bach der, vil bygge videre på den succes med den nye afdeling.

- Vi har en klar forventning om, at vi med den nye afdeling bedre kan servicere nye og eksisterende kunder i det sydlige Danmark. Vi får en bedre geografisk dækning og kan hurtigere rykke ud i forbindelse med service og vedligeholdelse, tilføjer Leif Bach.

Om Ishøj A/S
Virksomheden blev grundlagt i 1919 og producerer og sælger fletværk, pressegitter og alle gængse hegnsmaterialer. Derudover har virksomheden en af Danmarks største montageafdelinger inden for hegnsopsætning, montage af sving- og skydeporte samt låger med eller uden automatik. Hertil kommer installation og montage af bomanlæg, pullerter, el-hegn, TV-overvågning og andre former for sikringshegn.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078