23948sdkhjf

Solgt: Bevaringsværdig skole i Roskilde bliver 4.500 kvm boliger

Ejendomsfonden Core Bolig X har købt Gråbrødre Skole af Roskilde Kommune for 60 mio. kr., og nu starter arbejdet med at omdanne den gamle skole centralt i Roskilde til boliger. Det oplyser kommunen på sin hjemmeside. 

– Core Bolig X vil i løbet af det kommende halvandet år ombygge skolen til lejeboliger på cirka 80-90 kvm., som kan tiltrække borgere, der gerne vil bo i den smukke middelalderby med tæt til station og gågademiljø, udtaler direktør John Bødker i pressemeddelelsen.

Core Bolig X er en ejendomsfond under Core Property Management, der bygger og driver udlejningsejendomme. 

Kommunen har i forbindelse med salget udarbejdet en ny lokalplan, der gør det muligt for den nye ejer at etablere cirka 4.500 kvm boliger. De etableres i den eksisterende bevaringsværdige skolebygning, som bevares, ligesom den Core Bolig C får mulighed for opføre af nyt byggeri.

Fakta: Økonomien i salget

Roskilde Kommune har solgt Gråbrødre Skole til Cobo X Projekt for 60 mio. kr.. Samtidig har Roskilde Kommune solgt byggeretterne ved Møllehusvej og Helligkorsvej 3 for 29 mio. kr..

Tilsvarende har kommunen investeret 17,5 mio. kr., da den købte retsbygninger ved Kildegården samt 38 mio. kr. til renoveringen af Kildegårdsarealet og Kunstens hus.

– Idéen er, at den største del af den nye bebyggelse skal være en tredje fløj til skolen. På den måde kan vi videreføre skolens gård og skabe et rum, der bliver friareal til boligerne, siger borgmester Thomas Breddam i pressemeddelelsen og understreger: 

– Bevaringen af skolen kombineret med byggeriet af en ny fløj skal selvfølgelig tilføre spændende arkitektur af høj kvalitet, der passer ind i Roskildes købstadsmiljø.

Salget af Gråbrødre Skole hænger sammen med, at kommunen valgte at flytte aftenskolernes undervisningslokaler fra skolen til Kildegården, som er placeret på Roskidles gamle kaserneanlæg. Her er både ombygget, revet ned og bygget nyt til - alt sammen med respekt for de kulturhistoriske kvaliteter.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094