23948sdkhjf

Nyborg får moderne boligbyport

Bryggergården, et nyt attraktivt boligprojekt, bliver til en moderne byport i Nyborgs historiske bymidte. Med inspiration fra den gamle bydel åbner byggeriet op mod den klassiske bymidte og byens moderne vækst. Inspirationen til byggeriet ligger i bymidtens gamle byhuse, byens kulturarv.

I alt 4.000 kvm boligprojekt, bliver i hænderne på Mangor & Nagel Arkitekter forvandlet til en moderne byport til Nyborgs gamle bymidte kaldet Bryggergården. Byggeriet tæller 47 lejligheder på mellem 60 og 82 kvm fordelt på fem plan. Det fortæller firmaet i en pressemeddelelse. 

Fra de øverste etager vil boligerne kunne få et spektakulært syn ud over Nyborg Fjord og på den modsatte side mod det åbne landskab og Storebælt. Beliggenheden lige i mødet med den centrale bymidte over for det kommende sundhedshus giver mulighed for at danne et markant og imødekommende motiv, der leder folk ind mod Nyborg.

Trækker tråde tilbage og fortolker det nye 

Ejendomsselskabet BoStad står bag projektet, som henter inspiration fra byens tradition og historiske bygninger. Og netop fordi Nyborg med sit slot har huset regenter - konger og dronninger - stiller det krav, når man bygger nyt. Ikke kun til bygningerne, men også til bibeholdelse af kulturarv. 

Ved at trække tråde tilbage til byens gamle historiske huse og forbinde overgangen mellem land og by vil Mangor & Nagel formidle Nyborgs kulturarv i et moderne byggeri, der trækker tråde tilbage til fortiden og samtidig fortolker byens moderne identitet. 

Nyborg-projektet afventer nu en ny lokal plan, hvorefter den nuværende udslidte bygning vil blive revet ned. 

Foran byggeriet har Mangor & Nagel tegnet et lille park-strøg – et grønt bælte med plads til grønne træer.  

Knækker bygningen på hjørnet

Byggeriets karakter af byport opstår ved brug af flere arkitektoniske greb.  

Bygningens ”tårn” i midten spejler den tårnlignende bygning på den anden side af rundkørslen. Dertil kommer koblingen mellem områdets skalaer og et markant gavlmotiv, der hylder den oprindelige bygning. Arkitekten bag visionen om den moderne byport, Jesper Skjoldborg Kullberg, Mangor & Nagel Arkitekter, fortæller om den arkitektoniske idé bag projektet:

 Vi har ladet os inspirere at de gamle byhuse og valgt at holde fast i det oprindelige gavlmotiv. Men vi trapper murværket ned i skala til den gamle bydel, så facaden fremstår lavere. Samtidig knækker vi bygningen på hjørnet, så byrummet fortættes og man langsomt glider ned langs bygningen og ind i byen. På den måde formidler vi skalamæssigt overgangen mellem land og by. 

Af respekt for den gamle bydel er valgt klassiske materialer som murværk, tegl og træ.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.131