23948sdkhjf

Nordiske Medier udvider med digital tjeneste målrettet byggeriet 

Nordiske Medier styrker sin position som byggeriets førende formidler af byggedata til virksomheder i branchen. Det sker om få måneder, når medievirksomheden lancerer en ny stærk digital tjeneste, som har ambitioner om at blive markedets bedste til overvågning af bygge- og anlægsprojekter.   

- Kunderne skal kunne findes deres næste byggeprojekt hos os først, og vi hjælper dem dermed til at drive deres forretning bedre. Vi skal være en uundværlig leadgenerator for branchen i Danmark, siger adm. direktør Jesper Hansen, Nordiske Medier.  

Nordiske Medier udgiver blandt Licitationen - Byggeriets Dagblad, Mester Tidende, ArkByg og Kommunefokus, som alle har fokus på byggeriet. 

Licitationen – Byggeriets Dagblad har mere end 100 års erfaring som leverandør af fakta om bygge- og anlægsprojekter til branchen. Byggedata er derfor allerede en vigtig del af Nordiske Medier, men behovet for en styrket indsats er steget i takt med en øget digitalisering af området.   

Det nye produkt kommer til at ramme markedet med en stærk pris og bliver på den måde tilgængeligt for alle professionelle aktører.  Tjenesten bliver 100 procent digital og sigter efter at give markedets bedste indsigt i hvem, hvad og hvor der bygges.  

Det kommercielle potentiale er stort på dette marked, hvor det nyudviklede produkt forventes at kunne blive solgt som ”stand alone” eller som et tilkøb til et abonnement til Licitationen, Licitationen, som i de senere år har oplevet øgede indtægter på annoncer og abonnement samtidig med et øget læsertal på print og online. 

Nikola Zoric får som digital produktchef ansvaret for det nye digitale produkt. Nikola Zoric er hentet hos Molio og har tidligere arbejdet for Nordiske Medier. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094