23948sdkhjf

Casas ejer gør klar til milliardsalg

Kapitalfonden Catacap arbejder på at sælge byggekoncernen Casa. Det skriver Børsen med henvisning til kilder med kendskab til salgsprocessen. 

Forventningen er, at Casa, som udvikler, bygger og udlejer både boliger, erhvervsejendomme og offentlige byggerier, bliver værdisat til 1,5 mia. kr.

PwC skulle være antaget til at forberede det forestående salg. 

– Catacap har til maj har ejet Casa i fem år, hvilket jo er en typisk tidshorisont i kapitalfondsregi, siger Vilhelm Hahn-Petersen, partner i Catacap, til Børsen. 

Mere vil han dog ikke sige om en mulig salgsplan.

Catacaps ejerskab af Casa

I 2016 købte kapitalfonden Catacap 60 pct. af aktiernedet Horsensbaserede udviklings- og entreprenørselskab Casa A/S.

Året forinden havde selskabet rundet en milliard i omsætning. 

I forbindelse med salget blev Casas grundlægger, Michael Mortensen, nye adm. direktør i selskabet. Direktørposten blev i 2018 overtaget af den nuværende topchef Torben Modvig. 

"Fantastisk godt" 2020 følger "rigtig godt" 2019

Vilhelm Hahn-Petersen vil dog gerne fortælle, at Casa har haft et ”fantastisk godt 2020” efter et 2019, som han betegner ”rigtig godt”. 

Casas 2020-årsrapport er ikke offentliggjort endnu, men i 2019 øgede selskabet omsætningen til 2,6 mia. kr., driftsresultatet var 158 mio. kr., og resultatet før skat 159 mio. kr. Året før var tallene henholdsvis 1,8 mia. kr., 86 mio. kr. og 90 mio. kr.

Målt på omsætning var Casa dermed den sjette største entreprenør herhjemme, ifølge seneste udgave af brancheanalysen Byggeriet Top, som Licitationen - Byggeriets Dagblad har udarbejdet.

Casa A/S
mio. kr. 2019 2018
Nettoomsætning 2.550 1.751
Driftsresultat (EBIT) 158 86
Resultat før skat 159 90
Årets resultat 130 72
Balancesum 1.606 1.285
Egenkapital 484 413
Regnskabsåret blev afsluttet 31.12.2019.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156