23948sdkhjf

Nordhavnen gør København større

Snart fyldes de første læs af i alt 18 mio. tons jord i dét, der bliver den største opfyldning i Københavns Havns historie. Om 10 år vil kommunens areal være 1 % større.
De store entreprenørmaskiner på Nordhavnens yderste spids har for alvor taget fat på et arbejde, som vil ændre Københavns geografi.

Langs Nordhavnens nordøstlige hjørne vil en gigantisk jordopfyldning over de næste år finde sted. Med en størrelse på 41 gange Rådhuspladsen i København og med så meget jord, at det kunne fylde den store Keops Pyramide fire gange, er det en opfyldning, der kan ses.

Opfyldningen sker blandt andet for at skabe plads til en 1.100 meter lang krydstogtskaj, der fra sæsonen 2013 giver plads til tre store krydstogtskibe af gangen.

- Opfyldningen skaber bogstaveligt talt plads til Københavns udvikling. Vi skaber plads til nogle af de 100.000 nye beboere, der vil flytte til København inden for de næste 15 år. Samtidigt skaber vi plads til, at krydstogtindustrien og erhvervshavnen kan blive i byen, siger Jens Kramer Mikkelsen, adm. direktør i By & Havn.

Opfyldning færdig i 2022
Der er tre entrepriser i udvidelsen, som alle er i fuld gang. Den nye krydstogtskaj anlægges, store spunsvægge bankes ned i havbunden for at danne omkredsen omkring opfyldningen, og der laves en steninddæmning mod vest. De store mængder jord til opfyldningen kommer blandt andet fra anlægget af Cityringen og Nordhavnsvejen, men jorden kommer dog først i havet i sommeren 2012, hvor den første del af rammen er lukket og klar til at modtage de store mængder jord.

Byggeriet af rammen kommer til at tage to år, mens selve opfyldningen først er færdig i ca. 2022. Københavnerne kan også se frem til et nyt grønt areal, som anlægges langs opfyldningens vestlige side. Det er dog først endeligt færdigt, når opfyldningen er overstået.

Anlægget af krydstogtskaj samt anlægget af selve jorddepotet udføres af et Jointventure mellem Züblin, Möbius og MJ Eriksson. Stenindfatningen på den nordvestlige side af opfyldningen udføres af Per Aarsleff.

Fakta:
• Opfyldningen fylder 1 mio. m² eller 100 hektar.

• Opfyldningen kommer til at rumme både ren jord og et nyt depot til forurenet jord på hhv. 4 mio. m³ og 6 mio. m³.

• Anslået færdiggørelse for opfyldningen: 2022. Selve perimeteren til opfyldningen er dog færdig i 2013.

• Krydstogtskajen ventes færdig til sæsonen 2013; Terminalen ventes dog færdig i 2014.

• Krydstogtkajen bliver 1.100 meter lang. Til sammenligning er Langelinie 1.000 meter lang.

• Inddæmningen med jernvægge bliver 1.250 meter lang og stenindfatningen mod vest 1.200 meter.
Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094