23948sdkhjf

Spaden i jorden på unik tennis-park

Spaden kom ikke langt ned i den frostkolde jord, da der den 17. februar blev taget første spadestik til den 5.500 m² store Tåsinge Tennis Park.
Etableringen af Tåsinge Tennis Park er netop gået i gang. Første spadestik til tennis-eksperimentariet blev taget fredag den 17. februar. Det skriver TV2 Syd.

Den nye, 5.500 m² tennispark placeret tæt ved Tåsingehallen i Sundhøj er udviklet i samarbejde mellem Tåsinge Tennis Klub, Lokale- og Anlægsfonden og Praksis Arkitekter. Ud over to almindelige tennisbaner med grusunderlag, hvor der kan opsættes videokamera, så træning og kampe kan optages og efterfølgende bruges til fejlretning, bliver der plads til en række andre beslægtede aktivitetsmuligheder inden for det, der kaldes slagboldspil.

Det er aktiviteter som paddletennis, shorttennis, speedtennis, beachtennis, speedminton og udendørs bordtennis. Oveni bliver der mulighed for at dyrke beachvolley, strandfodbold og klatring samt andre former for fysisk og motorisk træning. Tennisparken får også en række grill- og bålpladser, opholdsområder og petanquebaner, så der er lagt op til rekreativt samvær på tennisanlægget for alle uanset alder og køn - og interesse for tennis eller ej.

Klar til sommer
Prisen for det nye anlæg er ca. 4 mio. kroner. Penge som det er lykkedes at samle ind på bare 10 måneder.

Midlerne er blandt andet en bevilling på1,75 mio. kroner fra Nordea fonden, en bevilling på 1,5 mio. kroner fra Lokale- og Anlægsfonden og en bevilling på 404.000 kroner fra Lokal Aktions Gruppe (LAG).

Med pengene i hus og arbejdet i gang kan tennisklubben fra sommeren invitere til ketsjersport på det nye anlæg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078