23948sdkhjf

Banebrydende nybyggeri i Vallensbæk

Om få uger indvies daginstitutionen Amalieparken – et spændende projekt, der er opført af cradle-to-cradle-certificerede byggesten. Byggeriet er opført af B. Nygaard Sørensen.
I januar sidste år vandt B. Nygaard Sørensen, Tegnestuen Vandkunsten og det rådgivende ingeniørfirma Hansen, Carlsen & Frølund konkurrencen om en ny daginstitution i Vallensbæk .

Den 1. marts åbner det nye byggeri, der får plads til 120 børn.

- Jeg synes, det er nogle fantastiske rammer, vi har fået skabt for daginstitutionen Amalieparken. Huset er spændende og inspirerende designet og er opført efter alle kunstens regler inden for energibesparelse. Og både den indvendige indretning og legepladsens udformning giver rig mulighed for at tænke leg og bevægelse ind i hverdagen, siger borgmester Henrik Rasmussen.

Bæredygtighed i fokus
Amalieparken er bygget med Xellas byggesten ”Ytong Energy+”, der er cradle-to-cradle-certificeret. Stenen har en U-værdi på 0,11 og er medvirkende til at sikre institutionen en markant energiprofil.

I huset er der desuden anvendt CO2-styret ventilation og dagslysreguleret belysning. Både i stueplan og på 1. sal er der indrettet garderoberum, der samtidig fungerer som forvoksede tørreskabe. Energien til den helt særlige ventilation i dette rum er hentet fra det eksisterende ventilationsanlæg, oplyser Vallensbæk Kommune.

Bebyggelsen består af seks ’kuber’, som bindes sammen af fællesarealer. Intentionen bag denne udformning er at skabe et spændende hus med et helt særegent design. I kuberne får børnene deres daglige gang på stuerne, mens fællesområderne kan bruges til leg og bevægelse – eller mindre grupper kan arbejde med fx malerværksted.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078