23948sdkhjf

Skuffende 2011 fra Inwido

Trods fremgang i 4. kvartal måtte den nordiske vindueskoncern se både omsætning og driftsresultat falde i regnskabsåret 2011.
Vindueskoncernen Inwido har netop offentliggjort sit 2011-regnskab, der viser et fald i omsætningen på 1,9 procent til i alt 5,05 mia. SEK.

Driftsresultatet (EBITA) udgjorde 407 mio. SEK mod 446 mio. SEK året før.

- 2011 forløb ikke som vi havde forventet. Trods vækst i det industrielle segment, endte året som en skuffelse. Den lavere indtjening er en direkte konsekvens af svagere efterspørgsel på privatmarkedet. På trods af dette fortsætter Inwido sin organiske vækst på flere markeder og har formået at kapre nye markedsandele. Selvom 2011 ikke har levet op til vore forventninger, kan jeg fastslå, at Inwido har styrket sin position i det forgangne år, siger CEO Håkan Jeppsson.

Status quo i Danmark
4. kvartal alene resulterede i en omsætning på 1,41 mia. SEK – en fremgang på 19 mio. SEK sammenlignet med 2010. EBITA udgjorde her 83 mio. SEK mod 13 mio. året før.

I det nordiske segment, der dækker Danmark, Norge og Finland, blev omsætningen i perioden øget med knapt 10 procent i forhold til samme periode året før. I årets løb overtog Inwido som bekendt danske Pro Tec, og justeret for dette samt øvrige strukturelle effekter lyder fremgangen på 3 procent.

I Danmark var salget uforandret sammenlignet med året før, og Inwido melder om stigende ordreindgang på det danske marked i kvartalet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078